Vælg en side

Hillerød tager mod B.93 søndag i åbningskampen for 2022.

 

1. Herresenior har fået rykket første turneringskamp i 2022 til søndag 13. marts med kick-off kl. 13.00. Som du måske ved, skulle den kamp jo oprindelig have været spillet lørdag.

Dette skyldes at kampen er udvalgt til at blive tv-kamp på SPORT LIVE. Samtidig streames kampen

Så hvis du ikke har planer om at se kampen i Hillerød, så kan du se den via SPORT LIVE, der er tilgængelig hos YouSee, YouTv, Waoo, Allente, Stofa, Norlys og en række af landets antenneforeninger. Derudover er kanalen inkluderet i digitale abonnementer på dagblade, som hører under Jysk Fynske Medier.

Og hvis det ikke skulle være nok, så har du såmænd også en anden mulighed. Selv om vi altid vil opfordre dig til at se B.93’s kampe live på stadion og tage til Hillerød på søndag for at se det uhyre vigtige opgør. Du kan nemlig også streame kampen som vanligt via 2-division.dk/streaming, da SPORT LIVE ikke har eksklusivitet på visning af kampen.

Bemærk, at du nu skal oprette en profil med LigaLogin og logge ind på 2-division.dk/streaming for at se kampen. Det tager få minutter at registrere dig. Og så er du i gang. Find kampen ved at klikke på Hillerød logoet på 2-division.dk/streaming.

Følg med fra stuen

 

Bonusinfo

SPORT LIVE blev etableret i 2019 og er en del af F3 Media Group A/S, som i over ti år har arbejdet med alle aspekter af branding indenfor sport.

SPORT LIVE er en 100% dansk sportskanal, som dækker en bred vifte af sports- og idrætsbegivenheder, der ikke normalt får plads på tv. Kanalen sender fra mange forskellige sportsgrene og kommer vidt omkring i hele Danmark til klubber, turneringer og events. SPORT LIVE er således aktivt med til at støtte op om det lokale idrætsliv.

Kanalens filosofi er at sende fra al den danske idræt, som fortjener at komme på tv. SPORT LIVE sender op til 10 timers direkte tv i døgnet fra bl.a. fodbold, futsal, floorball, hestevæddeløb, motorsport, cykling, kano og kajak, tennis, bordtennis, parasport, amerikansk fodbold, volleyball og basketball.

Vores nye stadionspeaker Henrik Hvillums sprøde stemme høres ofte på SPORT LIVE; men han skal dog ikke kommentere dette opgør.

Ud over masser af direkte kampe, turneringer og events fra hele landet sender SPORT LIVE også ugentlige magasinprogrammer med fokus på de sportsgrene, der vises på kanalen.

Skrevet af Claus Vandborg.
Topfoto af Søren Sørensen fra det omvendte opgør mod Hillerød på Østerbro Stadion i oktober 2021 af Christian Midtgaard.