B.93 skriver med talentfuld spiller.
B.93 virker godt forberedt til at møde fremtiden, og det blev endnu engang understreget tidligt i denne uge, da akademispiller Julius Lind skrev under med klubben. Julius er dog ikke en del af A-truppen endnu.
Transitionstræner Lasse Frølund udtaler
– Julius har været virkelig toneangivende på vores U19 hold i løbet af efteråret, og det belønnede vi med et længere forløb med seniorholdet i vinteropstarten.
– Her har han fortsat de gode takter og overbevist os om, at vi skulle tilbyde ham en kontrakt, så han på sigt kan gøre sig gældende på førsteholdet.
– Julius’ spidskompetence i det opbyggende spil med bolden er enormt spændende, og vi glæder os over at han fortsætter sin gode udvikling hos os.
Bonusinfo
A-truppen rejser på lørdag 12/2 til Tyrkiet på træningslejr.
B.93 flyver fra Københavns Lufthavn lørdag kl. 9.10 og lander i Antalya kl. 14.30 lokal tid. På hjemrejsen lørdag d. 19 rejser truppen fra Antalya lufthavn kl. 6.00 og lander i Kastrup kl. 8.05 dansk tid.
Truppen bor på Limak Arcadia Sport Resort Hotel, der ligger ud til Middelhavet. Det er i Belek.
Vi vender senere tilbage til træningskampe og andet fra opholdet.
Skrevet af Claus Vandborg.
Topfoto af sportsdirektør Martin Møller Jensen og Julius Lind: Thomas Glatter. Portrætfoto af Lasse Frølund: Christian Midtgaard.