Vælg en side

B.93 har indgået en lejeaftale frem til sommer med Brøndby IF om midtbanespilleren Andreas Pyndt.

Endnu en spændende tilføjelse til truppen efter også Frederik Høgh kom til i onsdags.

Sportsdirektør Martin Møller Jensen udtaler

– Vi har ønsket at forstærke truppen centralt for at øge konkurrencen og for at give teamet flere strenge at spille på.

– Vi kender Andreas rigtig godt. Han er en talentfuld spiller med en helt utrolig “varme i fødderne” og et skarpt blik for spillet, så jeg er sikker på han vil passe godt ind.

Bonusinfo

Andreas Pyndt Andersen har spillet på det danske U16 og U17 landshold.

Han er født 4. marts 2001 (20 år) og kommer oprindelig fra Allerød. Midtbanespilleren er 1,75 cm høj og fik sin debut for Brøndby IF 22. november 2018. Andreas kom på banen som erstatning for Morten Frendrup i det 86. minut, da Brøndby vandt 4-1 over Bk. Marienlyst i DBU Pokalen.

17. december 2020 spillede Pyndt sin næste kamp, da han kom ind som erstatning i den forlængede spilletid for Hjörtur Hermannsson i Brøndbys 2–1 nederlag til Fremad Amager i DBU Pokalen.

Andreas Pyndt er lejet af B.93 et halvt år.

B.93 starter turneringen 12. marts 2022 kl.14.00 ude mod Hillerød. Spillested: Hillerød Stadion, Selskovvej 76, 3400 Hillerød. Se alle turneringkampe.

En håndfuld træningskampe inden ovennævnte kamp er planlagt, men det kommer selvfølgelig an på vind og vejr (og alt muligt andet). To af træningskampene spilles i  l Tyrkiet, hvor truppen er på træningslejr fra lørdag 12. februar med hjemrejse lørdag 19. februar. Få overblikket over alle træningskampe.

Skrevet af Claus Vandborg.
Topfoto af Andreas Pyndt: Frederik Kongsgaard. 
Portrætfoto af Martin Møller Jensen: Claus Vandborg.