B.93 har i dag forlænget aftalen med den unge profil Jeppe Erenbjerg i yderligere tre år.
Vi er glade for at fortsætte samarbejdet med Jeppe.
Sportsdirektør Martin Møller Jensen udtaler
– Jeppe er en af de absolut mest spændende spillere i 2. division. Det kan der ikke være to meninger om.
– Han er en af vores egne, har spillet i 93 hele sit liv og er i en alder af kun 21 år blevet en profil på vores bedste hold.
– Så vi er selvfølgelig meget tilfredse med at Jeppe har valgt at forlænge sin aftale allerede nu.
– Vi har herfra en fælles opgave i at få løftet Jeppe og holdet op til næste niveau.
Jeppe Erenbjerg udtaler
– Jeg er meget glad og stolt over kontraktforlængelsen. Det betyder meget for mig, at ens arbejde bliver anerkendt af klubben.
– Baggrunden for forlængelsen er, at jeg elsker at spille for B.93 og deres fantastiske fans. Det er altid en fornøjelse at komme til træning og jeg kan mærke, at vi i truppen udvikler os hver eneste dag.
– Jeg håber med denne kontraktforlængelse, at jeg kan være en del af det B.93 hold som skal i 1. division. Om det bliver i år eller et af de følgende ved jeg ikke, men vi arbejder allesammen benhårdt for at det kommer til at ske.
Foto fra kontraktunderskrivelsen: B.93. Foto fra sejren over AGF: Christian Midtgaard. Portrætfoto af Martin Møller Jensen: Claus Vandborg.