B.93 ligger godt med til i tabellen og møder søndag kl. 15.00 Thisted FC ude. Det bliver en svær kamp, men holdet går forberedt ind til opgøret.
Lasse Frølund om Thisted FC kampen
To 4-2 sejre i træk. Gode offensive takter, men også lidt for gavmilde på egen banehalvdel. Hvordan har I analyseret på FA 2000 kampen og på at få rettet op på de sidste detaljer frem mod Thisted FC?
– Vi spiller noget af det bedste offensive spil jeg har set i meget lang tid i første halvleg.
– Vi har et imponerende tempo i spillet og en helt fantastisk bevægelighed. Det var en kæmpe fornøjelse at se på.
– Vi var lidt udfordret i et enkelt defensivt princip, som forhåbentlig sidder lige i skabet på søndag.
En lang tur venter i weekenden, når vi møde Thisted FC på søndag kl. 15.00. Samtidig bliver det tredje udebanekamp i streg. Hvordan holder I fokus i træning og restitution frem til søndag, så I helt fit for fight fra startfløjtet?
– Det er selvfølgelig en udfordring at skulle så langt væk for at spille kamp, men vi tager afsted lørdag til middag, så vi får bedst mulighed for at være klar til kamp søndag.
– Det bliver skønt med en overnatning i det jyske. Vores fokus er altid godt, så det er vi ikke bekymret for.
Thisted FC har før drillet os. Hvordan har I analyseret og forberedt jer på deres spillestil og måde at gå til kampene på
– Thisted FC er virkelig drilsk størrelse. Sidst vi mødte dem var vi meget tilfredse med vores udtryk og evne til at følge gameplan, men uheldigvis gav det os ikke en sejr.
– De står meget solidt defensivt og er svære at bryde op, men vi ser gode takter på den offensive del fra vores side, så vi håber at vi kommer med nok der.
– Derudover skal vi møde to virkelig gode angribere, som vil give alle modstandere i 2. division problemer.
Jeppe Erenbjerg måtte desværre udgå onsdag aften på Frederiksberg. Men Milan Rasmussen kom til gengæld ind og kvitterede for tilliden kort efter med sit flotte mål kort før pausen. Et godt bevis på at vi har en bred trup, selv når bærende spillere må gå fra banen og alle er klar til at bidraget. Ligeledes er holdets unge gennemsnitsalder et tilbagevendende tema. Kan du sige noget om status på Jeppes skade, og forventer I vi vil se nogle flere rotationer i truppen til kampen mod thyboerne?
– Vi må se hvilke spillere der står klar søndag. Uanset hvad, så kommer vi til at stille med en stærk kamptrup.
Live streaming og højdepunkter på Divisionsforeningens streaming site
Hvis du ikke har mulighed for at følge holdet live i Thy, kan du live streame kampen fra din mobil, computer eller dit smart-tv direkte med dette link.
Eller du kan klikke ind på streaming.2-division.dk og vælg “B93” i menuen, så finder du kampen der sammen med såvel højdepunkter og sæsonens kampe i fuld længde.
Topfoto af Milan Rasmussen, der jubler over sin scoring kort før pausen ude mod FA 2000 i onsdags: Christian Midtgaard.