Vælg en side

Vi har nu sat billetterne til Holbæk kampen til salg. Vi håber, at det bliver på Østerbro Stadion, men det kan ændre sig. Hvis corona restriktionerne forlænges og vi ikke må have tilskuere til kampen, får du pengene betalt tilbage.

Den første hjemmekamp i sæsonen er nu sat til salg. Kom og se 1. Herresenior i den første hjemmekamp i foråret, hvor Holbæk gæster B.93 lørdag 6. marts kl. 15.00. Det er den sidste kamp inden pokalbrag returopgøret mod AGF på hjemmebane 11. marts.

Vi håber, at kampen kan gennemføres på Østerbro Stadion, men det kan ændre sig. Din billet gælder selvfølgelig stadig, selv om spillestedet skulle ændre sig. Vi informerer om det endelige spillested i begyndelsen af februar.

Hvis det ender med, at kampen ikke kan gennemføres på grund af corona restriktionerne (det håber vi jo af gode grunde ikke), får du naturligvis pengene for din billet tilbagebetalt.

Yderligere informationer

Hvis du har yderligere spørgsmål til B.93’s hjemmekampe, så kan du kontakte adm. direktør i B.93 Kontraktfodbold ApS Finn Christensen på fsc@b93.dk.