Vælg en side

B.93’s 2. divisionshold vandt lørdagens træningskamp mod FCK’s U19 hold. Sejren blev på 2-1.

 

B.93 kom foran på mål af Søren Nørgaard (foto) efter et kvarters spil, og denne føring holdt til pausen.

FCK fik udlignet til 1-1 kort inde i 2. halvleg, men Nicolai Olsen scorede sejrmålet til 2-1 efter 74 minutters spil.

Vi fik en udtalelse af cheftræner Thomas Nørgaard efter kampen.

Thomas Nørgaard

– Til kampen i dag lod vi dem som har spillet mest sidde over – på den måde har vi fået blandet kortene godt, og fået alle i aktion den sidste periode.

– Det første stykke af kampen var ikke så struktureret, men ellers synes jeg vi spiller en god kamp. Positivt at vi har fået Søren Nørgaard og Magnus Krogh i gang. De gav begge et godt indtryk.

– Konklusionen fra min side er at der var god intensitet, og vores kollektive udtryk var tilfredsstillende, slutter Thomas Nørgaard.

B.93 spiller sidste træningskamp førstkommende torsdag 27. februar kl. 18.00 ude mod Herlev. Kampen er sat til Herlev Stadion.

Turneringstart er planlagt til søndag 8. marts ude mod Avarta kl. 13.00.

Topfoto af Christian Midtgaard.