Vælg en side

Det er efterhånden blevet en fin lille tradition, at Palle “Banks” Jørgensen samler op på sæsonen med statistik og anekdoter. Se tilbage på sæsonen.

Sæsonen 2013/14, statistisk gennemgang

Der blev spillet 30 turneringskampe samt 4 pokalkampe. Slutplaceringen i 2. division blev en 10. plads med 30 kampe, 10 vundne, 6 uafgjorte og 14 nederlag, målscore 42-43. B.93 blev derved det bedste placerede hold blandt de tre oprykkere, GVI blev nummer 11 og Vanløse nummer 14. På hjemmebane blev opnået 16 point (4-4-7 og en målscore på 19-17), medens der på udebane blev opnået 20 point (6-2-7 og 23-26 i målscore).B.93 opnåede ikke maksimalt udbytte mod nogle af de 15 modstandere. Til gengæld tabte B.93 begge kampe mod Næstved (0-3, 0-1) og FC Helsingør (0-2 og 1-2).

I DBU-pokalturneringen var der smalle sejre over Herlev (2-1), Avedøre (1-0) og Svebølle (2-1) før daværende superligahold AGF på Østerbro Stadion (1.267 tilskuere) vandt 2-0. B.93 blev det seriehold, der kom længst i pokalturneringen og kunne derved indkassere en check på kr. 100.000,-.


Fanklubben i storform. Tilskuertallet til B.93 vs. AGF i DBU Pokalen var imponerende 1.267. Foto: Christian Midtgaard. Flere forrygende kampbilleder fra 2014 og 2013.

Spillere: Der var 32 spillere der fik spilletid, medens Frederik Bruhn, Mads Nielsen, Asger Ubbesen, Jason Svensson, Nicolas Nielsen og Rene Rasmussen måtte nøjes med, at være til rådighed på bænken. De tre indskiftningsmuligheder blev benyttet i 30 af de 34 kampe. I efterårets kampe mod Roskilde (1-1), Birkerød (2-2), B1908 (1-1) og Vanløse (1-0) blev kun benyttet to indskiftere.

Kampe i sæsonen: Danny Mirabel, Emil Dyre Nielsen, Martin Heisterberg og Olcay Senoglu spillede alle 30 kampe. Herefter fulgte: Anders Simonsen (29 kampe), Thomas Høegh (29 kampe), Ronni Raun (26 kampe), Christian Andreasen (25 kampe), Marco Holst (24 kampe), Nico Jørgensen (22 kampe), Mads Rønne (19 kampe), Chris Sørensen (18 kampe), Morten Levinsen (14 kampe), Oliver Drost (14 kampe), Mads Heidelbach (13 kampe), Mikkel Christoffersen (13 kampe), Omar Roshani (13 kampe), Andreas Larsen (12 kampe), Morten Hauglund (11 kampe), Philip Bank (11 kampe), Jonas Lorentzen (10 kampe), Daniel Lindsten (9 kampe), Nicolai Jørgensen (8 kampe), Thomas Raun (7 kampe), Markus Leding (6 kampe), Christian Nielsen (4 kampe), Sebastian Czajkowski (4 kampe), Victor Johannessen (4 kampe), Rasmus Gehlsen (3 kampe), Mourad El Bariaki (2 kampe), Rógvi Poulsen (1 kamp) og Simon Carstensen (1 kamp).

På listen over flest kampe gennem tiden, som føres af Ole Petersen med 409 kampe (1973/88), finder vi Emil Dyre Nielsen som nummer 16 (217 kampe), Thomas Høegh som nummer 41 (167 kampe), skarpt forfulgt af Martin Heisterberg som nummer 42 (165 kampe) og som nummer 52 Danny Mirabel (142 kampe). Målmandstræneren Nicolas Nielsen på 43 år, der har været udskiftningsmålmand i ni kampe i sæsonen, ligger med 242 kampe på listens 10. plads. Hans plads i top-10 trues af 30-årige Emil Dyre Nielsen, der nu kun mangler 26 kampe i at passere Nicolas. Der er, pudsigt nok, 93 spillere, som har spillet minimum 100 kampe for 93. Nederst på listen finder vi Jimmy Müller med nøjagtig 100 kampe (2002/07).

Listen ser således ud: 1. Ole Petersen 409 kampe/31 mål (1973/88), 2. Jens Kolding 322 kampe/141 mål (1970/88), 3. Jørgen Jacobsen 293 kampe/108 mål (1952/66), 4. Bernhard Deneke 261 kampe/63 mål (1961/72), 5. Svend Jensen 255 kampe/0 mål (1925/40), 6. Michael Rohde 252 kampe/254 mål (1911/33), 7. Find Juhl Jensen 251 kampe/24 mål (1971/83), 8. Fritz Tarp 250 kampe/28 mål (1916/35), 9. Leif Rønnow 246 kampe/3 mål (1951/63) og 10. Nicolas Nielsen 242 kampe/0 mål (1990/07).

Mål i sæsonen: Olcay Senoglu (17 mål), Emil Dyre Nielsen (6 mål), Omar Roshani (4 mål), Mads Rønne (4 mål), Anders Simonsen (3 mål), Danny Mirabel (3 mål), Morten Hauglund (2 mål), Thomas Høegh (2 mål) samt Thomas Raun, Marco Holst, Oliver Drost, Daniel Lindsten, Andreas Larsen og Martin Heisterberg (alle 1 mål).


Olcay helflugter bolden i kassen mod efter 14 minutters spil af kampen mod de senere så suverænde oprykkere fra FC Roskilde (1-1) lørdag 17. august 2013. Foto: Christian Midtgaard. Flere forrygende kampbilleder fra 2014 og 2013.

På listen over flest mål i historien, som føres af Anthon Olsen, kaldet ’Kanon-Anton’, med hele 227 mål i 268 kampe (1905/28), har Emil Dyre Nielsen med sine 59 mål nu passeret legenderne Svend Petersen (bedre kendt som ’Den stive’ eller bare ’Stive-Svend’) og landsholdsspilleren Jan Højland. Emil Dyre Nielsen er placeret som nummer 18.  Sæsonens topscorer Olcay Senoglu er med sin 17 mål nu oppe på i alt 52 mål. Det placerer ham på en 21. plads. Der er et stykke op til cyklonen Arvid Christensen på 10. pladsen. Arvid, som hedder Hugo til mellemnavn, har scoret 85 mål.

Holdet i første kamp: B.93 indledte sæsonen hjemme mod Fremad Amager (1-2) med denne startopstilling: Nicolai – Christian, Philip, Mikkel, Jonas – Høegh, Danny, Olcay – Thomas Raun, Rønne og Emil Dyre. Til sidste kamp, hjemme mod Avarta (4-1), var der kun en enkelt genganger, nemlig Danny Mirabel. Det skal dog bemærkes, at der af forskellige årsager var afbud fra trekløveret Thomas Høegh (anfører), Olcay Senoglu og Emil Dyre Nielsen.

Årets spiller, som vælges af spillerne selv efter hver halvsæson, blev Olcay Senoglu (efteråret 2013) og Martin Heisterberg (foråret 2014). Samtidig stemmer man om ’årets kammerat’. I lighed med 2011, 12 og 13 blev pokalen tildelt Martin Heisterberg.


Oliver Drost har scoret et fantastisk mål til 2-1 og overfaldes af holdkammeraterne. Det er Olivers orange støvler. Foto: Christian Midtgaard. Flere forrygende kampbilleder fra 2014 og 2013.

Røde kort. Der faldt et enkelt i sæsonen. Modtageren var Anders Simonsen, der i 2. halvleg i udekampen mod FC Nykøbing (0-3), fik sit andet gule kort. Det var næsten to år siden, at B.93 sidst blev ramt af en udvisning. Det skete i udekampen mod Svebølle (1-2) den 10. juni 2012, der besejlede klubbens skæbne som divisionsklub. Både Esau Kanyenda  og Bassel Jradi så rødt. Det var femte gang, at B.93 blev ramt af to røde kort i samme kamp. Bedst huskes da B.93 i 1988 i udekampen mod AB fik udvist Carsten Jørgensen (5. min.) og Claus Mortensen (15. min.). AB scorede kampens eneste mål midt i 2. halvleg. Klubrekorden med fire røde kort tilhører ex-rødhårede Dan Lübbers (1993, 1997, 2002 og 2003).

Trænerstaben bestod i sæsonen af Kim Splidsboel (cheftræner), Rene ’Puden’ Rasmussen (assistenttræner), Nicolas Nielsen (målmandstræner) og Jens Kolding (angrebstræner). Kim tiltrådte som cheftræner i slutningen af 2011/12-sæsonen som endte med nedrykning. I sin første hele sæson 2012/13 sørgede Kim for, at det kun blev et enkelt år i DS. I alt stod Kim bag holdet i 74 kampe, 36 blev vundet, 15 sluttede uafgjort og 23 blev tabt. Målscore 133-89.

Spillerprofilerne på b93.dk’s historiesider vil blive opdateret i løbet af de næste 14 dage.

Venlig hilsen

palle_banks_100pxHof-historiker Palle “Banks” Jørgensen
Tlf.: 44 65 28 85
palle.banks@teliamail.dk