Der kommer ændringer for vores 1. herresenior for herrer allerede fra den kommende sæson. Der vil blive spillet med to puljer á 12 hold i både grundspillet og slutspillet.
Grundspilspuljerne bliver stadig opdelt geografisk og efter de første 22 runder mødes de seks bedste hold i hver pulje i et oprykningsspil og de øvrige i et kvalifikationsspil.
Vi bad cheftræner Danny Jung om en udtalelse
– Selvfølgelig kunne vi have mødt mindre stærke hold, hvis den gamle struktur var bibeholdt og vi havde lodtrækningsheld, men det er meget fair når 22 kampe afgør hvem som kommer i oprykningsspillet og alle points tages med over.
– Vi skal egentlig bare tro på, at vi med en klog og ambitiøs tilgang og fokuseret træning kan blive så stærke, at vi kan komme i oprykningsspillet.
B.93 er placeret i række med Skovshoved, Frem, Avarta, HIK, AB, Hillerød, Brønshøj, Slagelse, Vanløse, Middelfart og Marienlyst.
Sportschef Frank Nielsen kommentar
– Vi er positive omkring den nye turneringsstruktur, vi kan lide den geografiske inddeling som giver en masse spændende lokalopgør og færre lange rejser set over en hel turnering. Med flere kampe får vi også forkortet den lange vinterpause.
Det kan også nævnes, at alle point fremover tages med fra grundspil til slutspil, og holdene møder hinanden en enkelt gang. Det er altså over 11 runder, hvor de seks bedste i hver slutspilspulje får fordel af seks hjemmekampe. Antallet af kampe i 2. division stiger således fra 30 til 33.
Skrevet af Claus Vandborg.
Topfoto af Danny Jung: Mark Bernquist.