Vælg en side

B.93’s professionelle afdeling har lavet en ny ungdomskontrakt med Magnus Krogh Hansen.

Magnus optræder som offensiv spiller på det talentfulde U-17 hold. Magnus kommer oprindelig fra Bornholm, og går på Kies Efterskole på fodboldlinien. Han har kun spillet i B.93 i få år, men allerede nu er klubben sikker på han vil udvikle sig til en meget spændende angriber.

Magnus styrker er hans meget elitære holdning på og udenfor banen, hans tekniske og taktiske niveau, kynismen foran mål og den altid gode indstilling til at arbejde med sin fodboldudvikling.

Sportschef Frank Nielsen udtaler
– Vi er meget glade og stolte over at kunne tilbyde en spiller som Magnus en kontrakt. Han har en fantastisk indstilling og allerede vist et talent ud over det sædvanlige.

– Det har været et ønske fra Magnus at han kunne fortsætte sit talentudvikling i netop B.93. Den hurtigere vej til divisionsfodbold og et godt socialt og elitært miljø er vigtige forudsætninger for ham. Det har vi nu forpligtiget hinanden på de næste to år.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Mark Bernquist.