Vælg en side

Det var en skøn marts morgen, hvor solen diskret smeltede den nyfaldne sne. På en dag, hvor de fleste hungrede efter forår, tilbragte jeg et par herlige timer, sammen med flok spændende mennesker og repræsentanter for diverse virksomheder.

Alle havde de det til fælles, at de ønsker at dele ud af oplevelser og erfaringer – dette da B.93 `s kreds af netværksdeltagere mødtes for tredje gang i 2018. Sneen havde drillet morgentrafikken lidt, men humøret og den positive attitude var i top blandt de fremmødte Jeg bemærkede at det gode humør og den konstruktive tilgang altid er en fast del af menuen, når medlemmerne i netværket mødes på B.93.

B.93’s kommercielle direktør Nicolai Kaas Nordstrøm fortæller:
– Vi arbejder med at opbygge stærke relationer til hinanden, fordi vi tager udgangspunkt i at mennesker handler med mennesker, og det forum har vi skabt på netværksmøderne i B.93 Netværket. Skal du bruge et nyt køkken, eller gode råd fra en revisor eller it-ekspert, så kan netværket helt sikkert hjælpe –  derfor netværker vi. Vi bestræber os også på at give medlemmerne spændende oplevelser og information med hjem fra møderne, så det er lidt mere end bare salg.

Søren Bering Thygesen holdt et spændende foredrag om hvordan hans virksomhed Botium fungerede (krydret med et par morsomme anedoter), og folk fik et større indblik i den verden fuld af møbel, design og indretning.

Nicolai – som står bag ideen om netværket i B.93 – fortsætter:

– Jo flere forskellige brancher og personer vi er, jo stærkere bliver netværket og det kunne måske være noget for dig eller en virksomhed du kender. Kontakt mig på mail, eller tlf, så ser vi hvordan jeg kan hjælpe dig eller dit firma….og som en bonus, så støtter deltagelse også udviklingen af B.93.

Det var – på alle måder – en god start på dagen.

Har du lyst til at være den del af dette, så kontakt Nicolai Kaas Nordstrøm på tlf  40563698 eller mail nk@b93.dk

Skrevet af Claus Vandborg
Fotos af Nicolai Kaas Nordstrøm og Claus Vandborg.