Presse- og kommunikationschef, Claus Vandborg, rapporterer fra nyligt afholdt netværksmøde i klubben. Det andet møde i en kommende møderække.
Det var en kold februar morgen, da B.93’s kommercielle direktør, Nicolai Kaas Nordstrøm, tog imod tæt på 40 mennesker til morgenmad, juice og kaffe til Netværksmøde #2 på B.93. Planen er at der kommer 12-14 møder som holdes hen over kalenderåret, og selvom man skal tidligt op for at deltage, er det en god investering – for alle parter.
Nicolai opdaterede sin profil på Linkedin med ordene: “Ubetinget den bedste start på dagen,” og det var der tydeligvis enighed om, for ikke alene blev mange hængende og talte med andre deltagere, men der var kort efter masser af positive og konstruktive kommentarer fra deltagerne på Linkedin, som tydeligt udtrykte de havde brugt gode timer.
Til jer der desværre missede det, kan det nævnes at der blandt andet var en præsentation af vores Actimo tiltag og et medrivende foredrag af Christian Louring Engell, og en – for at gøre det så simpelt som muligt – super fin stemning. Man blev efterladt, som man gjorde sidst, med det indtryk at deltagerne ville komme tilbage igen. “Reglerne” er, at når man har været med som gæst, tager Nicolai en samtale med virksomhedens repræsentant – som derefter kan købe sig ind som fast deltager i netværket.
Ønsker dit firma eller du at være en del af denne “familie” omkring B.93, så skulle jeg hilse fra Nicolai og sige I kan kontakte ham og få yderligere oplysninger ved at kontakte Nicolai eller læse mere her.
Yderligere oplysninger
Nicolai Kaas Nordstrøm
Kommerciel direktør
Mobil: 40 56 36 98
nk@b93.dk
Skrevet af Claus Vandborg.