Vælg en side

I forhold til resultater og sæsonen indtil videre, skal vi – som ledelse – blot meddele, at der fortsat er fuld opbakning til både trænerteam og spillertrup, som arbejder stenhårdt på at få vendt skuden pointmæssigt. Det er vores opfattelse, at det er både uhørt og utidigt at tale om manglende motivation i både trænerteam & spillertrup.

Holdet kan stadig selv afgøre om de kommer med i oprykningsspillet, og vi er fra ledelsens side slet ikke i tvivl om, at spillerne og trænerteam vil gøre alt hvad der står i deres magt for at opnå dette, i en meget vanskelig pulje.

Vi håber på, at alle i og omkring klubben vil være med til at bakke op omkring spillerne i de sidste fem kampe. Vi håber at se rigtig mange af jer på lægterne. Når halvsæsonen er ovre vil der naturligvis – som altid – blive evalueret på alle planer, men det vil i givet fald være på et mere fyldestgørende grundlag.

Sportslig ledelse, Bestyrelse, Direktion