Vælg en side

Ledøje-Smørum mod B.93 29. august kl. 17.30.

Efter sidste års pokaleventyr, hvor vi bl.a slog den daværende superligaklub Esbjerg ud, og leverede en fin indsats mod FCK i Parken (som vi endte med at tabe 0-3 i en underholdende kamp), er der nok en 93’er eller to, som drømmer om et nyt pokaleventyr, som er en turnering, hvor man kan profilere sig i medierne, hvis man præsterer.

Nogle af de ældre medlemmer husker selvfølgelig den største pokaltriumf af dem alle, da vi vandt finalen i DBU’s pokalturnering (3-3 i den første kamp og 1-0 i omkampen) i 1982, og de helt ældre medlemmer – eller de meget historiekyndige – ved at vi vandt KBU’s pokalturnering 13 gange i perioden 1910 til 1953.

I denne version af et evt pokaleventyr, har vi slået Virum ud med 6-3 og skal til Ledøje-Smørum (LSF) i næste runde.

Den kamp spilles tirsdag d. 29/8 kl 1730, ved Ledøje Idrætscenter.

Tiden vil vise om Sune og spillerne, kan byde på nye pokaloplevelser til de trofaste B.93-fans.

Skrevet af Claus Vandborg.