Vælg en side

Endnu et talent fra Pigeakademiet tager skridtet op på 1. Kvindesenior. Velkommen til Svava.

 

Cheftræner Rasmus Good og Svava selv fortæller om hvordan de ser frem til opstarten.

Cheftræner Rasmus Good udtaler

– Svava er en spændende spiller, som har sine styrker i det chanceskabende, hvilket er noget som vi håber kommer rigtig meget til udtryk for os.

– Hendes stikninger og kombinationsspil er især en styrke hos hende.

– På 1. Kvindesenior håber vi at gøre hende til en kampafgørende spiller på senior niveau, med rigtig godt overblik og en høj spilintelligens, samt en spiller som er rigtig dygtig til at bryde bolde og skabe farlige situationer derfra.

– Hun er en meget aggressiv spiller, så jeg tror hun på sigt kan blive en rigtig stor gevinst for holdet og miljøet og derefter tage skridtet til noget endnu større.

Svava Mørk Andersen udtaler

– At blive 1. seniorspiller i B.93 har været en drøm lige siden jeg kom til klubben. Så det er selvfølgelig mega fedt. Jeg er sikker på at det vil hjælpe mig i min videre udvikling.

– Jeg glæder mig meget til en ny hverdag med trænerne og de andre spillere, og især til at komme op på et hold med mere fokus på de individuelle færdigheder og det mentale.

– Mit første mål er at blive fast starter og senere komme til udlandet. Jeg er klar på at arbejde hårdt for at det kan lykkes.

– Og så skal det selvfølgelig gå godt for holdet og vi skal rykke op i Kvindeligaen.

Se mere på Svavas spillerprofil side.

Topfoto og portrætfoto af Rasmus Good: Christian Midtgaard. Portrætfoto af Svava Mørk Andersen: B.93.