Vælg en side

1. Kvindesenior har hentet målvogteren Signe Munk tilbage til klubbe, Signe starter med sin første træning på mandag.

 

Vi har fået cheftræner Rasmus Good til at begrunde valget. Signe Munk giver også sit besyv med.

Rasmus Good udtaler

– Vi har kigget på Signe i godt og vel et år nu.

– Vi har haft træningkamp og pokalkamp imod Solrød, hvor hun har imponeret os. Hun er tydeligt en målmand som passer vores spillestil rigtig godt.

– Hendes lange spil er virkelig godt og giver os en ekstra dimension, samt at hun bare redder rigtig mange bolde og det er jo dét det handler om.

– Der er ikke særlig mange målmænd som er gode i fødderne, men Signe har vist os at det er noget hun kan, hvilket er en stor fordel for os.

– Vi glæder os rigtig meget til at byde hende velkommen til træning nu på mandag og håber hun falder hurtigt rigtig godt til i truppen.

Signe Munk udtaler

– Jeg har valgt at skifte til B.93, fordi jeg har nogle af mine bedste fodboldminder i klubben. Blandt andet min debut i 3F Kvindeligaen.

– Der er et godt træningsmiljø i klubben og det giver mening for mig nu, da jeg har fået en vigtig praktikplads i København, som skal passes ved siden af fodbolden.

– Jeg har været ude forbi et par gange og spillet mod B.93, hvor jeg har fået et fint indtryk af både holdet og især trænerstaben.

– Jeg håber at kunne bidrage med masser af godt humør og tænding i hverdagen på træningsbanen og til kampe.

– Jeg glæder jeg mig især til keepertræningerne, hvor vi skal give den gas og lære en masse nye ting og hjælpe hinanden med at vokse som spillere. Det er dét der motiverer mig allermest ved at spille bold: At kunne mærke, at jeg bliver bedre.

– Som målvogter skal man være lavet af noget helt specielt.

– Min største styrke er nok mit positive sind. Derudover er jeg høj og har en stor rækkevidde.

– Man skal derudover også være en god kommunikatør og ikke være bange for at give en skideballe i ny og næ.

Få flere stats og mere baggrundsinformation om Signe på hendes spillerprofil side.

Topfoto og portrætfoto: B.93.