B.93 har tilknyttet Regina Ojoma Omede fra Naija Ratels FC i Nigeria som en del af 1. Kvindesenior truppen. Hun er kantspiller (angriber) og får trøjenummer 7.
Regina fik sin officielle debut imod Odense Q lørdag 25. september, da hun fik de sidste 20 minutter og siden 65 minutter imod Solrød i pokalen onsdag 29. september.
Cheftræner Rasmus Good udtaler
– Regina er en meget alsidig offensiv spiller. God teknik, rigtig stærk 1v1 både med ryggen til mål og retvendt. Hun er svær at tage bolden fra, hun glider let forbi sine modstandere.
– Hun er hurtig og har en god spilintelligens især når vi skal skabe chancer.
– Hun ser spillet som et rumspil, hun er ikke så positionsbundet som en typisk dansk spiller vi være, så hun er en mundfuld for hendes modstandere, fordi hun bevæger sig i og udnytter rum rigtig godt.
– Hun har efterladt et rigtig godt indtryk og fik sin debut imod Odense Q, hvor hun kom ind og fik vist sig rigtig godt frem offensivt og defensivt. Hun er en dygtig presser. Hende er der ikke mange som vil kunne lide at spille overfor, fordi hun er meget pågående og svær at ryste af sig.
– Hvis hun har den impact hun har allerede nu, så glæder jeg mig virkelig til at se hvad vi kan få ud af hende de næste måneder når hun lærer truppen og spillestilen bedre at kende. Vi er i hvert fald rigtig glade for at have hende her.
Regina Ojoma Omede udtaler
– Jeg spillede for det nigerianske Football League Premiership hold, Naija Ratels før jeg skiftede til Danmark for at tage næste skridt i min karriere.
– Min vej til B.93 blev gjort mulig igennem en gensidig aftale imellem min klub Naija Ratels FC og ledelsen i B.93. Aftalen kom i stand igennem Abdul Sule, der er en respekteret tidligere fodboldspiller som har spillet i Danmark.
– Da jeg ankom følte jeg mig hjemme med det samme, på grund af den varme velkomst jeg fik af mine nye holdkammerater, staben og trænerne i klubben.
– Holdet er virkelig spændende og miljøet er et som gør at du bare har lyst til at spille bedre end du nogensinde har gjort og jeg var aldrig i tvivl om at jeg ville være en del af dette fantastiske hold.
– Jeg er glad for at kunne sige at jeg er faldet til så hurtigt, fordi holdkulturen og spillestilen er meget ligesom i min tidligere klub Naija Ratels.
– At bære B.93 trøjen giver mig en masse glæde, fordi det er mit første ophold i en europæisk klub. Det har altid været en drøm at spille i Europa og jeg er glad for at jeg er i en klub, som har en en masse historik.
– At være her betyder at jeg har taget et stort spring i min karriere og jeg vil virkelig gerne gøre det godt her.
– Mit primære mål er at hjælpe klubben med at komme i Kvindeligaen og også at lykkes i Kvindepokalen.
– Med hjælp fra ledelsen og mine holdkammerater, bliver jeg lige så stille integreret i holdkulturen og den danske kultur. Jeg håber på at kunne vinde mesterskaber her.
Følg Regina og holdet på søndag, hvor holdet tager til Næstved egnen for at møde Herlufsholm.
Læs mere om Reginas karriere på hendes spillerprofil side.
Fotos: Rasmus Lykke fra LokalUpdate.dk.