Vælg en side

Pernille Rasmussen fra Brabrand IF styrker konkurrencen, så der nu er tre dygtige målvogtere på 1. Kvindesenior.

Den trejde keeper kommer til på et godt tidspunkt.

Pernille Rasmussen udtaler

– Jeg valgte at skrifte til B.93, da jeg lige er flyttet til København for at studere, og derfor ledte efter en klub at spille i. Og gerne en klub med mulighed for, at jeg kunne udvikle mig selv mest muligt.

– Her fik jeg anbefalet B.93 af både min træner, men også af en tidligere holdkammerat, som selv har spillet i klubben.

– Mit indtryk af holdet og klubben er at jeg er blevet mødt rigtig godt både af spillerne og trænerstaben, og jeg har fået en rigtig godt start på holdet.

– Jeg synes, at her er et rigtig fedt set up med fokus på detaljer på banen, men også med et godt sammenhold udenfor banen.

– Jeg håber selvfølgelig, ligesom alle andre, at det hedder Kvindeliga til sommer. Men jeg har også en forhåbning og en forventning om, at jeg – med det set up, der er i klubben – kan udvikle mig som målmand og fodboldspiller. Og så skal jeg bare ud og vise, hvorfor jeg er på holdet.

Rasmus Good om Pernilles indtræden i truppen

– Vi var egentlig ikke på udkig efter en målmand, men så tog Pernille kontakt. Vi kendte hende ikke, men tænkte at det ikke kunne skade at prøve hende af i miljøet og hun gjorde et rigtig godt indtryk.

– Hun vandt rigtig hurtigt respekt hos spillertruppen, hvilket er en god rettesnor for om det er et godt match, fordi det er myntet på kvalitet på banen og den personlighed hun har på og udenfor banen.

– Pernille redder bare rigtig mange bolde og så er hendes situation at hun skal være i København de næste fem år, så det er en målmand vi kan have i rigtig mange år. Hendes lærevillighed er noget vi har bidt meget mærke i og så er hun tydeligvis opdraget i en rigtig god kultur, fordi hendes mindset passer virkelig godt ind hos os.

– Efter to ugers prøvetræning så vi at dette var et rigtig godt match og timingen var faktisk også perfekt for os. Vi har en målmand som nok skal en del med A-landsholdet og så har vi en anden som vokser meget for tiden, så hun er inde og ude med småskader på grund af det.

– Så på den korte bane løser det et problem, men på langt sigt giver det også noget ro at der er en målmand som vi ved hele tiden er til rådighed, som ikke lige pludselig er afsted med landshold eller som måske meget snart skal sælges, så det giver noget ro til at udvikle dem alle tre og så have et stærkt konkurrence miljø

– Jeg glæder mig meget til at se Pernilles udvikling i truppen. Jeg tror hun kan give os meget værdi både på kort og langt sigt, både på og udenfor banen.

Få mere at vide om Pernille på hendes spillerprofil side.

Topfoto af Pernille Rasmussen: Rasmus Lykke fra LokalUpdate.dk.