Vælg en side

B.93’s anfører er skiftet til Brøndby IF i Kvinde-ligaen.

B.93’s stærke kvindehold tiltrækker sig opmærksomhed fra Kvindeliga-klubberne. Nicoline

Cheftræner Rasmus Good udtaler

– Nisse har haft stor aktie i at vi er nået hertil med holdet og klubben. Hun har været vores anfører i en meget tidlig alder og rykket sig rigtig meget i den tid hun har været her.

– Før vi kom hertil var hun ikke fast mand på holdkortet her heller i 1. divisonen, men hun har rykket sig enormt og blevet en af vores bedste spillere henover de sidste to år, med en helt unik spidskompetence i form af hendes diagonaler og hendes fremspil.

– Spillere som hende hænger ikke på træerne og skal uddannes meget bevidst i den retning. Det kræver en stærk fodbolduddannelse.

Jeg glæder mig til at følge hende i Brøndby og se om hun kan bide sig fast i startopstillingen sammen med Jul. Det ville gøre os meget stolte hvis de to kunne tage deres samarbejde med videre der.

Vi takker hende for hendes meget store indsats og de gode arbejdsbetingelser hun har givet os og holdet i de seneste to år.

Nicoline “Nisse” Lieber Heilstrup udtaler

– Først og fremmest har det været helt fantastisk at være en del af rejsen i B.93.

– Jeg har haft en rolle på holdet, som har udviklet mig enormt meget både som fodboldspiller og person. Jeg er blevet mere sikker i hvem jeg er som fodboldspiller og hvilke spidskompetencer, som jeg skal dyrke og tage i brug i ligaen.

– Jeg vil gerne takke hele staben og truppen for at skabe et trygt, udviklende og spændende miljø hvor der er plads til alle.

– B.93 vil altid have en speciel plads i mit hjerte og jeg ønsker staben og hele truppen det bedste i fremtiden.

Topfoto af anføreren i fremdrift i en kamp mod Odense Q: Christian Midtgaard.