Sidste træningskamp inden turneringstart for B.93 Q.
Vi fik en udtalelse fra Rasmus Good om dagens træningskamp mod stærke HB Køge.
HB Køge – B.93 4-0 (1-0)
– Det var sidste test inden turneringen starter og det var en fantastisk test at få.
– Niveauet er jo rigtig højt på deres spillere og de yder altid en virkelig professionel indsats imod os, så vi mødte også en modstander som gav os de mest realistiske billeder på hvad som kan lade sig gøre på højeste niveau og hvad som ikke kan.
– Derfor elsker vi også at møde dem. Det giver så meget værdi til vores læring.
– I dag handlede det også om at få nogle svar på hvem som passer til denne type kampe, hvor vi virkelig bliver trykket og hvem som kan regulere sig selv, hvordan vi står sammen, hvordan vi håndterer ændringer fra sidelinjen, når vi har det svært og også hvem som kan udvikle i løbet af en kamp imod denne type modstander.
– Det er en modstander man som spiller skal elske at spille imod. Det kræver man er modig, at man stiller krav til sig selv og hjælper holdet igennem de svære perioder og er klar til at slå til når vi har de gode perioder.
– Man skal ligeledes turde at sætte sig selv på spil og i alle disse ting fik vi en masse gode svar og vi er meget afklarede omkring hvordan vi kan og vil se ud i de 10 finaler, vi nu skal spille i Kvalifikationsligaen.
– Det bedste fra kampen var efter 90 minutter, hvor vi har 20 sammenhængende pasninger på deres banehalvdel, hvor vi trykker dem ned, frigør presset fra bolden i tre omgange hvor de prøver at fange os og hvor vi har ideelle positioner, vores boldtempo var højt. Vi løb ikke særlig meget, men havde stadig dybe bevægelser og det ender med en afslutning. Det var vigtigt for os at slutte kampen på den måde.
– HB Køge var naturligvis det bedste hold og det var også meningen med at spille imod en modstander, hvor vi virkelig skal anstrenge os for at præstere med det tempo det kræves for at spille imod Danmarks vel lige nu, bedste hold, så vi kan være på et meget højt niveau, når vi spiller imod Varde i næste uge.
Mere fra kampen
B.93 TV: Post-match interview med cheftræner Rasmus Good.
B.93 TV: Post-match interview med Julie Hemmingsen.
Fotos fra kampen.
Holdet på banen
Iben Mikkelsen
Kristine Lindgaard (ud 65′)
Nicoline “Nisse” Lieber (ud 45′)
Freja Lähteenmäki
Julie Hemmingsen
Frederikke Troldborg (ud 45′)
Emilie Langhorn
Ramat Abdulkareem (ud 45′)
Linnéa Borbye
Viktoria Einsbor (ud 70′)
Lúcia Leila José Moçambique
På bænken
Vanessa Karungi
Julie Pauludan Madsen (ind 45′)
Silje Simonsen (ind 65′)
Signe Mertins (ind 45′)
Josefine Funch (ind 45′)
Jazmin Issa (ind 70′)
Filippa Høgild
Topfoto Rasmus Lykke , Lokaupdate.dk