B.93 ambitiøse 1. senior for kvinder har hyret Natacha Amelung, til at være en del af trænerstaben.
Det er endnu en spændende dribling, som ledelsen for vores dygtige divisionshold tager, og alt tyder på det kan blive en succes. Det bliver interessant at følge.
Vi bad om en udtalelse fra Natacha og B.93 Q `s cheftræner Rasmus Good.
Natacha Lurger-Amelung
– Jeg er netop blevet en del af kvindeholdet B.93, hvor jeg skal undervise i mental træning og yoga.
– Jeg har gennem min baggrund som yoga instruktør, coach og personlig træner erfaret signifikant forbedring hos atleters præstationsevne og energi niveau, ved inddragelse af mentaltræning og yoga.
– At kunne arbejde med spillerne på et holistisk plan, hvor både den fysiske og mentale træning er i fokus, ser jeg som en kæmpe mulighed for at spillerne kan udvikle sig og blive endnu mere fokuseret på banen – dette både som hold og individuelt.
Rasmus Good
– Vi er meget glade for at få Natacha ind til at arbejde med spillerne fra et mentalt synspunkt igennem yoga og meditation, hvor hun skal skabe broen imellem det fysiske og det mentale.
– Vi er igen rigtig glade for at være “first movere” på et område, ligesom vi var det på analyse staben, men denne gang inden for meditation, som jeg ser som et meget undervurderet redskab i den mentale sundhed og også med henblik på at forbedre præstationsevnen.
– Den mentale sundhed hos spillerne betyder rigtig meget for os, spillerne skal trives og være glade i et præstations og udviklingsmiljø, hvor de skal have fuldtidsarbejde eller studie til at hænge sammen med en ambitiøs hverdag som fodboldspiller.
– Hvordan vi leverer spillerne og hvad vi giver dem af redskaber til at gå igennem livet og deres karrierer er vigtigt, der føler vi et stort socialt ansvar overfor spillerne og dette kommer Natacha til at hjælpe os rigtig meget med.
Bonusinformation
Natacha Amelung er ansat som mental træner, massør og instruktør i yoga på vores kvindesenior. Hun skal starte sundhedsafdelingen op i Kvindeafdelingen og kommer under Pelin Bals paraply.
Hun arbejder til dagligt i SATS på Østerbro, og har sin egen virksomhed som personlig træner. Hun er uddannet yoga-instruktør og massør og er i gang med at læse til fysioterapeut på Metropol her i København, så med tiden er det planen at Natacha skal tilknyttes som fysioterapeut.
Skrevet af Claus Vandborg.
Topfoto taget af Rasmus Good.