Vælg en side

23-årige Jeanne Studsgård tilknyttes truppen med øjeblikkelig virkning.

Jeanne er fra vores eget akademi og afsluttede hendes ungdomstid i FC Rosengård i Sverige.

Cheftræner Rasmus Good udtaler

– Vi er rigtig glade for at tilknytte Jeanne til truppen. Hun har trænet med os siden februar og har vist stor forbedring og den udviklingskurve har overbevist os om at det er det rigtige at tage hende ind nu.

– Da hun kom, var det efter at have været ude i lang tid med en slem skade. Så det har handlet om at bygge hende op fysisk og for hende at have stor tålmodighed med hendes rehab, hvor vi nu kan se en meget stærkere Jeanne og en spiller som er ved at finde sig selv igen.

– Nu er det vores opgave at løfte hendes fodboldniveau yderligere og udløse det potentiale vi kan se hun har.

– Hun kommer med erfaring fra udlandet og er blevet et afklaret menneske, som har gjort sig en del tanker om hvem hun vil være som menneske og fodboldspiller. Den kombination kan blive en stor gevinst for truppen og miljøet.

Jeanne Studsgård udtaler

– Jeg er virkelig glad for endelig at blive en del af truppen. Det har været mit mål siden februar, så det føles godt at opnå.

– Pigerne har taget rigtig godt imod mig, og jeg har allerede fået skabt relationer til holdkammeraterne, som betyder meget for mig. Jeg glæder mig til de oplevelser vi kommer til at få sammen, og hvad der kommer til at ske i fremtiden.

– Mit indtryk af holdet og klubben har været super positivt. Selvom jeg var nervøs i starten, var de allesammen gode til at byde mig velkommen.

– Der er et sundt konkurrencemiljø på holdet, som kun er med til at skubbe os i den rigtige retning, og det synes jeg er en rigtig god ting. Der er altid en positiv indstilling, selv når der kommer udfordringer.

– Jeg håber at jeg kan forsætte med at udvikle mig som spiller, og blive en endnu bedre version af mig selv. Jeg er ikke i tvivl om at det kan lade sig gøre, når B.93 giver mig de rammer som de gør.

– Jeg håber at kunne gøre en forskel på banen, og forventer i hvert fald at vi kommer i top 3.

Se yderligere stats på Jeannes spillerprofil side.

Topfoto og portræt af Jeanne Studsgård: Rasmus Lykke fra LokalUpdate.dk. Portrætfoto af Rasmus Good: Christian Midtgaard.