Helena Pedersen er meget bevægelig spiller, der kan spille flere positioner.
Cheftræner Rasmus Good og Helena selv ser frem til samarbejdet. Her får du begges kommentarer til skiftet.
Helena Pedersen udtaler
– Jeg har valgt at skifte til B.93 for at søge nye udfordringer i jagten om at få mere spilletid.
– Derudover synes jeg klubben har gang i et spændende projekt og mener at det kan være med til at udvikle mig som fodboldspiller og person.
– Mit indtryk af både holdet og staben er godt. Det virker til at være et ungt hold med meget talent og kvalitet.
– Staben har jeg haft en del samtaler med og har fået et indtryk af at de er engageret og vil udvikle alle spillere.
– Jeg kommer med en vis erfaring fra min AGF tid som jeg vil benytte, og dermed hjælpe B.93 med at rykke op i Kvindeligaen til sommer.
– Jeg kan bidrage med et stort stykke løbearbejd og er god i kombinationsspillet. Derudover kommer jeg med god energi på og ude for banen.
– Mine forhåbninger og forventninger til min tid i B.93 er at jeg udvikler mig som fodboldspiller, men også som menneske, så jeg kan være med til at styrke fællesskabet og rykke holdet i den rigtige retning. Og det ser jeg frem til.
Udtalelse fra cheftræner Rasmus Good
– Helena er en spiller som kan spille flere forskellige positioner. Hun er utrolig bevægelig og så har hun en fordel i vores spillestil med sin størrelse. Hun kan flytte fødderne meget hurtigt, er rigtig dygtig til at flytte bolden hurtigt og kort.
– Helena er meget hurtig på de første meter og i sine retningsændringer. Det er noget som passer os rigtig godt både i bagkæden og centralt, så hun kan bidrage på en meget alsidig måde.
– Det vi får ind, er en humørbombe som altid har et smil på læben, går forrest ved eksempel på hendes professionalisme og så arbejder hun bare stenhårdt for holdet og fællesskabet. Jeg tror vi bliver rigtig glade for hende både på og udenfor banen.
Se flere stats om Helenas karriere mv. på hendes spillerprofil side.
B.93 TV: Velkommen til Helena Pedersen
Topfoto og portrætfoto af og B.93 TV interview med Helena Pedersen: Rasmus Lykke fra LokalUpdate.dk. Portrætfoto af Rasmus Good: Christian Midtgaard.