Vælg en side

Emma Holmskov har valgt at skifte til os efter hendes kontrakt med Lugano i Schweiz udløb i maj. Hun får nummer 8.

 

Emma og cheftræner Rasmus Good glæder sig til sæsonen.

Cheftræner Rasmus Good udtaler

– Vi er meget glade for at få Emma til klubben.

– Hun har trænet lidt med os og det er en spiller som kan hjælpe os rigtig meget. Hendes livserfaring og rolige personlighed koblet med hendes fodbolderfaring kommer til at hjælpe vores meget unge spillere rigtig meget, når der er pres på og vi er i modgang.

– Hun er for mig en rigtig boks til boks spiller. Emma er farlig i luftrummet, kan score mål efter sene dybdeløb, orienterer sig godt, har en god rumforståelse og er dygtig i sine defensive bevægelser og indgreb.

– Det er en spiller som kan få rigtig stor betydning for os rigtig hurtigt.

Emma Holmskov udtaler

– Jeg har valgt at skifte til B.93 på baggrund af det miljø og setup, der er omkring holdet.

– Som tidligere ungdomsspiller i B.93, har jeg haft en stor glæde af de mange lærerige oplevelser, samt kulturen i klubben. Trænerstaben og holdet har allerede taget rigtig godt imod mig, og jeg ser frem til at blive en del af projektet.

– Vi har et forholdsvist ungt hold i år, der består af en gruppe spillere med masser af talent og et stort potentiale for udvikling. Staben viser stort engagement i at skabe et lærerigt træningsmiljø, med fokus på at forbedre den enkelte spiller.

– Jeg forventer at vi går en sæson i møde, hvor vi som hold kan udnytte og forbedre vores kompetencer. Personligt håber jeg på at udvide min erfaring som fodboldspiller og optimere mit spil.

– Mine forhåbninger til den kommende sæson, er at gå en tid i møde, hvor vi som hold formår at udnytte vores forskellige kompetencer og dermed forbedre os som et samlet hold. Personligt håber jeg også på at mere erfaring som fodboldspiller i B.93 kan hjælpe til at optimere mit eget spil og styrke mine kompetencer.

Find flere oplysninger om Emma på hendes spillerprofil side.

Topfoto og portræt af Emma Holmskov: Ramus Lykke fra LokalUpdate.dk. Portrætfoto af Rasmus Good: Christian Midtgaard.