Vælg en side

Midtstopperen, som har fået sin debut på divisionsholdet,  har sat sin signatur på en aftale med klubben for de kommende to sæsoner.

Sportsdirektør Martin Møller Jensen udtaler

– Sammenhængen mellem 1. hold og akademi er et kerneområde i vores strategi.

– Derfor er det med stor glæde at vi i dag har skrevet kontrakt med endnu et af vores egne talenter.

– Osvald har over længere tid været markant i sine præstationer i U19-divisionen og senest i flere kampe i 2. division vist at han trods sin unge alder kan bidrage, både med og uden bold.

– Osvald skal i første omgang fortsætte på U19, men være tilknyttet vores 1. holdstrup et par gange om ugen.

Osvald Søe i aktion for 1. Herresenior

Blot 17-årige Osvald Søe lægger en aflevering frem af banen. Erfarne Jacob Egeris følger med bagved. Foto: Christian Midtgaard.

Topfoto: B.93. Portrætfoto af Martin Møller Jensen og supplerende foto: Christian Midtgaard.