Vælg en side

Den tidligere landsholds- og Brøndbyspiller er ny i trænerteamet. Byd Kasper varmt velkommen.

 

B.93 er glade for at offentliggøre ansættelsen af klubbens nye transitionstræner, der afløser Lasse Frølund. Klubbens nye transitionstræner er Kasper Lorentzen, som kommer fra en rolle som assistenttræner for Brøndbys U19 hold. Kasper har første dag senest 1. marts 2023.

Kasper Lorentzen udtaler

– Jeg glæder mig meget til at komme i gang på banerne på Svanemølleanlægget.

– Jeg kender jo godt lidt til klubben og omgivelserne, men de samtaler, jeg har haft med Martin, Kim og Lars undervejs i forløbet har kun understøttet de indtryk jeg havde af klubben på forhånd med nogle rigtig gode mennesker og gode ideer.

– B.93 er en klub med klare og gode visioner. Visioner som vel at mærke er ført ud i livet og fortsat er i gang med et blive videreført. Der er gode planer, som bliver fulgt.

– Rejsen som B.93 er på med en god periode senest og hvor jeg kan være med til at bygge på og vi kan blive endnu bedre. Det bliver meget spændende at blive en del af.

– Det sportslige er dét jeg vægter allerhøjest. Jeg ser den som en rigtig spændende sportslig mulighed for mig, hvor jeg som assistent kommer med ind over trænerrollen og samtidig får rollen som transitionstræner.

– Jeg har en rigtig god fornemmelse af at B.93 er det helt rigtige næste skridt for mig og ser frem til at møde fansene på Østerbro Stadion, alle i trænerstaben på tværs af klubben, spillerne og de ansatte.

Sportsdirektør Martin Møller Jensen udtaler

– Kasper er utrolig stærk på det menneskelige plan, og er fagligt uddannet i et af de bedste akademier i Danmark.

– Vi er meget glade for at have indgået aftalen med Kasper, som vil kunne løfte vores miljø endnu mere.

Se trænerteamet.
Se truppen.

Velkommen til Kasper. Vi er glade for at have dig med ombord.

Topfoto: B.93. Portrætfoto af Martin Møller Jensen: Christian Midtgaard.