Vælg en side

Glædelig nyhed fra prof-ledelsen, der har forlænget aftalen med 1. Herreseniors keeper.

B.93 har ved sportsdirektør Martin Møller Jensen forlænget aftalen med holdets sympatiske målmand Aris Vaporakis med et år, så den nu løber til sommeren 2023.

Aris debuterede i juni 2020 i hjemmekampen mod Næsby, hvor B.93 vandt 4-0.

I 2020/21 sæsonen blev Aris valgt som målmand i 27 af de 31 mulige kampe, og beviste der han er en dygtig keeper.

Det gjorde Aris også i går, hvor han jo holdt buret rent i vores 1-0 sejr over Aarhus Fremad.

Læs mere om Aris på hans spillerprofil side.

Vi fik en udtalelse fra holdets cheftræner.

Cheftræner Thomas Nørgaard udtaler

– Aris har i sin tid i klubben præsteret på et højt niveau, til kamp som er åbenlyst for alle, men i lige så høj grad, og endnu mere vigtigt for vores trup, hver dag til træning.

– Han er professionel, moden og meget vellidt i miljøet omkring holdet og klubben.

– Vi er glade for forlængelsen, og glæder os til det fortsatte samarbejde.

Bonusinfo

Aris Nikolaos Halling Vaporakis (som er keeperens fulde navn):

  • har en dansk mor, en græsk far og en tvillingebror.
  • største fodboldidol er Iker Casillas.
  • har spillet på diverse ungdomslandshold (i sin FCK tid)
  • er ikke den højeste keeper med sine 184 cm, men har fantastisk timing og er en klog målmand
  • er studerende ved siden af fodbolden.

Skrevet af Claus Vandborg
Topfoto af Aris Vaporakis og sportsdirektør Martin Møller Jensen: Thomas Glatter. Portrætfotos af Christian Midtgaard