Læs om Seans glæde ved at spille i B.93 herunder. Se også de tidligere interview med Mads Nielsen og Andreas Heimer.
Spilleglæde, kammeratskab og konkurrence
Af Valdemar Jensen
Hej Sean, tak fordi du tager dig tiden. Du har været væk fra klubben, og er så kommet tilbage til denne sæson. Kan du fortælle lidt om hvor du har spillet tidligere?
– Jeg er født på Frederiksberg, men så flyttede vi til Roskilde, ud på landet da jeg var 6. Ja, jeg startede faktisk i Frem som 5-årig og der spillede jeg indtil jeg var 13. Min far var træner i Frem på det tidspunkt, så det passede fint med at køre til træning med ham, og ellers tog jeg bare toget.
– Så røg jeg til KB og spille, og som førsteårssenior kom jeg op og spillede 2. division med det daværende andethold i 2009. Jeg spillede blandt andet med Lasse Qvist, Jamil Fearrington, Jeppe Brandrup, for ikke at snakke om Delaney, og Junior som var røget lidt ud af førsteholdet, og så Dame N’Doye, som skulle spilles ind på holdet. Jeg spillede også for FCK, dengang vi tabte 3-0 til B.93 på Østerbro Stadion, og jeg mener at Dyre, Bashkiim og London laver én hver. Men jeg kunne jo se at jeg ikke rigtigt havde en chance for at komme i førsteholdstruppen, så jeg skiftede tilbage til Frem, hvor vi havde Christian Andersen.
– Det var nu også svært, for han havde nogle spillere han foretrak, så han så ikke rigtigt min vej. Der var også en masse ballade med nedrykning og konkurs, så jeg rykkede til Roskilde for ligesom at finde spilleglæden igen. Efter et stykke tid synes jeg ikke at jeg blev udfordret nok, så jeg valgte at tage tilbage til ‘93 og ind på det daværende rigtigt flotte hold med bla. Basel Jradi, Valon Ljuti, Emil Dyre og Beran Camili.
– Der var nok lidt for mange individualister på det hold, så vi endte med at rykke ned, og jeg tog tilbage til Roskilde og spillede 2. division dér. Desværre var jeg meget plaget af skader især i baglårene, så det blev et lidt rodet forløb, inden jeg startede i Lejre i Sjællandsserien, hvor jeg for alvor fik glæden ved at spille fodbold tilbage. Så inden starten på denne sæson blev jeg kontaktet af Frank, som jeg kendte fra mit ophold sidst, og ret hurtigt fik vi en aftale i stand, så jeg kunne starte op i ‘93 igen.
Hvordan er Frank som person og sportschef?
– Frank, han er perfekt, så kort kan det siges. Han er god til at tage sig af spillerne, og selvom der ikke er nogen tvivl om at vi primært er her for at spille fodbold og få resultater, så er han rigtigt god til at snakke om andre ting med os, og man kan komme til ham med stort set ligegyldigt hvilket emne, og det tror jeg gælder for alle spillerne i truppen.
Hvordan er det at have Rudi som træner?
– Han er en god træner, han er meget engageret og positiv, og han prøver altid at få gode ting ud af selv mindre gode situationer. Han kan sagtens finde ud af at fortælle folk, når indsatsen ikke er god nok, man han har en masse energi og en klar idé om, hvordan han gerne vil have at vi spiller.
– Vi kom desværre ikke i oprykningsspil i år, men jeg synes at han er rigtigt god til at motivere os, og gøre det klart når det virkelig gælder. Vi har desværre manglet lidt skarphed på den sidste tredjedel, selvom vi har været spilstyrende i mange af kampene, og det kan man jo også se på tabellen. Vi har spillet godt i langt de fleste kampe …
Måske med undtagelse af Frem-kampen, hvor det var rent tyveri at vi fik points med hjem….
… ja, dér blev vi kørt over, men vi har dem heldigvis om en uges tid igen, og så skal vi vise at dén kamp ikke viser det rigtige billede.
Hvordan er det at komme tilbage til klubben og folk som du til dels har spillet med, og hvor nogle af dem nu er i træner- eller lederfunktioner?
– Det er dejligt at være her igen, og det er dejligt at blive presset lidt og skulle yde sit bedste til hver træning og kamp. Der er ingen der tager let på tingene, og der bliver virkelig gået til den, så man er nødt til virkeligt at være på når det gælder. Vi så f.eks. mod Marienlyst, hvor jeg havde en rigtigt skidt kamp, at jeg ikke var parat, og det er der simpelthen bare ikke råd til.
Det er en tæt række, så alle kan slå alle?
– Ja, det er irriterende, haha.
Du nævner selv at du spillede en ikke specielt heldig kamp mod Marienlyst, hvor du spillede en højre back. Mod Fremad Amager spiller du så en bundsolid kamp som central midt med et sæt teenagere i form af Heimer og Kaltoft foran dig, måske endda som Man of the Match. Kan du se dig selv spille på midtbanen fremover, som vi jo ellers er ret godt besatte på, både af lidt ældre spillere, men også af de unge løver?
– Det fungerede fint, synes jeg. Jeg har spillet pladsen som ungdomsspiller, så det er ikke helt fremmed for mig. Man skal selvfølgelig lige bruge det første kvarter på at finde sin rytme på en ny plads, men det virkede heldigvis godt.
– Jeg kan godt se mig selv spille den plads, men vi er som nævnt ret godt besat på den del af banen, og jeg spiller selvfølgelig den plads, som Rudi synes at jeg bedst kan udfylde. Det handler ikke om mig personligt, men om hvordan vi får mest muligt ud af holdet og de spillere der er til rådighed.
I denne sæson er der dukket en Heimer op, en Kaltoft, og så spiller Drost ret fast, ligesom vi også ser en del til Nico O. Det er de unge drenge, som er ved at tage over?
Sean Christoffersen. Foto: Christian Midtgaard.
– Det er jo fordi at de er dygtige spillere, offensive spillere med et stort potentiale, og som allesammen kan være kampafgørende. De gør det godt, og med alderen så bliver de stabile og kan levere på højt niveau hver eneste gang.
– Vi lidt ældre spillere skal bare støtte op omkring dem, og især Kalle og Heimer er helt fantastiske, også fordi de har fået et slags gennembrud her i efterårssæsonen, og de er dygtige boldspillere. De skal have lidt plads, men det er så op til os andre at skabe pladsen, så de har modet og mulighederne til at forsøge på noget og også lave nogle fejl.
Skralder Kaltoft ligeså meget igennem til træning, som i kampen mod Fremad A, hvor han vist var heldig at blive på banen?
– Ja, det gør han! Det er jo ikke til at se at han er 17, og det er dejligt at se at han ikke holder sig tilbage, selvom han er så ung og lige er kommet op på 1. senior. Det er fantastisk og noget, mange godt kunne lære lidt af.
Pladserne på midtbanen har været fordelt lidt forskelligt her i efteråret. Karsum, Anton, Danny og så Heimer og Kaltoft. Er der nogle sure miner, når du tager pladsen i en eller flere kampe?
– Nej, vi er gode til at rose hinanden og lykønske når man har spillet godt, så det føler jeg ikke at der er. Man kan godt mærke, at der bliver givet lidt ekstra gas i nærkampene til træning, når der er kamp om pladserne, men det synes jeg jo kun er godt. Vi er glade på hinandens vegne, og det er holdet det drejer sig om, og så må de individuelle præstationer komme i anden række.
Når man ser på målscoren, så viser det et stærkt forsvar, det tredjebedste i rækken, men vi mangler at score nogle mål. 13 scorede, det er vel ikke helt tilfredsstillende?
– Nej, det er det selvfølgelig ikke. Vi har vist at vi kan lave mål, f.eks. mod Marienlyst og Svendborg, men vi skal selvfølgelig arbejde på at få lavet nogle flere kasser. Vi mangler måske noget kynisme og den sidste skarphed i feltet, men det er et fælles ansvar at vi får skabt nogle muligheder og den sidste aflevering.
Set udefra har vi været mest farlige, når Nico J eller Drost får den spillet ud på venstrekanten og så trækker ind og afslutter, men du står selv for en fin assist i kampen mod Marienlyst, hvor du med to mand på ryggen får lagt et knaldhårdt indlæg til Olcay, som selvfølgelig scorer. Er det ikke bare opskriften?
– Jo, det kunne det være, men det er jo meget nemmere sagt end gjort. Det kan vi måske gøre mod de hold, der står lidt højt, men der er jo ikke rigtig nogen opskrift. Vi skal nok udnytte de hurtige kanter vi har, og så udspille modstanderne ved hjælp af noget af det gode kombinationsspil, som vi kan. Men som sagt, det er noget vi har fokus på, og jeg er sikker på at det bliver langt bedre over vinterpausen.
Når du tænker over din egen placering på banen, hvad tænker du at du skal arbejde med, for at blive endnu bedre?
– Jeg skal være mere konstant i mit spil, og så bygge på rent fysisk, så jeg holder mig fri for skader og kan levere hver eneste gang. Så vil jeg gerne være bedre til at påvirke det offensive og tilbyde noget målgivende spil, så der er lidt at arbejde med.
Vi missede desværre oprykningsspillet, og skal til at kæmpe mod nedrykning i den kommende halvsæson. Betyder det noget for sammenholdet, at det er en lidt kedelig situation?
– Nej, overhovedet ikke. Det kunne havde været fedt at være med i oprykningsspillet, og få et slags ‘gratis’ forår, men det er en ny situation, som vi nok skal klare. Vi er ikke helt blandt de fire bedste hold i puljen, men det er ikke langt fra. Vi kommer til at have en vinterpause, som er lidt længere end den opstart vi fik, og jeg tror at vi kommer til at have et rigtigt fint forår.
Jeg så lige nogle billeder af dig fra din tid i Frem med lækkert garn, diamanter i ørerne og tats over det hele. Hvem er den mest forfængelige i klubben?
– Hahaha, det ved jeg ikke … Der er nok en del, der er forfængelige, måske er det bare noget der ligger til fodboldspillere, og vi giver den nok lidt ekstra i spejlet, når vi skal spille tv-kampe, haha. Nicolas Nielsen går og stikker lidt til Heister og mig, fordi han synes at vi har nogle lidt børnehaveagtige tatoveringer, men det er jo bare skæg og ballade, når vi går og driller hinanden. Der er god stemning og det er selvfølgelig vigtigt.
Kong Olcay kalder dig for ‘Prinsen’, hans naturlige arvtager som den cooleste … ?
– Hahaha, jamen det er da pæne ord som jeg tager til mig uden brok. Og ikke mindst, så er det fuldstændig sandt! Haha.
Du læser til pædagog, og der er mange nuværende og tidligere boldspillere, som enten er lærere eller pædagoger. Det er vel ikke helt tilfældigt?
– Det handler nok om at være i bevægelse rent fysisk og så at se folk omkring sig være i udvikling. På sigt kunne jeg godt tænke mig at være en del af et trænerteam, måske som assistent.
Du er ret solidt bygget – hvem squatter mest, dig eller Mads Nielsen?
– Ahh, det gør Mads, han er jo bygget som et middelsvært garderobeskab. Jens Riis er også stærk, og det passer fint at vi alle tre holder med Manchester United, så vi har en lille klub i klubben.
Hvem er den bedste modspiller, du har stået overfor nogensinde?
– Puha, der er mange gode ud af de mange, blandt andet Rasmus Falk, som er dygtig, Rajko Lekic, som har et fantastisk touch på bolden, men den bedste er nok Christian Eriksen, som jeg spillede mod som ynglingespiller. Han kunne allerede dengang nogle ting, som var kampafgørende.
Og hvem er så den bedste medspiller? Og du må ikke nævne Danny …
– Danny kan selvfølgelig spille alle de offensive pladser, men hvis jeg skulle sætte en spiller sammen, så ville jeg tage Olle og Heisters rutine og lederskab, Drosts teknik, Nico Jørgensens speed, lige krydret med Heimers overblik og så lidt af Antons eller Kaltofts aggressivitet.
– Vi har rigtigt mange dygtige spillere med forskellige forcer, og det bliver der lagt vægt på, når holdet bliver sat. Vi er gode til forskellige ting, og det er vigtigt.
Sean, tak! Det har været en fornøjelse, vi ses på stadion snart!
