Vælg en side

Morten Rutkjær vender tilbage til den klub, han har haft sine bedste år i. Nu som cheftræner.

41-årige Morten Rutkjær bliver ny cheftræner i B.93, hvor han begynder arbejdet med divisionstruppen på mandag, hvor holdet har første træningsdag.

Den nye cheftræner sammen med den nye sportslige ledelse foran klubhuset ved Svanemølleanlægget på samarbejdets første dag. Fra venstre mod højre: Erling Bøje, Morten Rutkjær og Frank Nielsen. Foto: Hans Drachmann.

Se fotoet i trykklar kvalitet på facebook.com/b1893.

Morten Rutkjær er et kendt ansigt i B.93, hvor han fra 1995 til 1999 spillede 79 kampe og scorede seks mål for klubben. Rudi, som han kaldes af mange i B.93, var dermed med til at spille B.93 op i Superligaen i 1998, ligesom han spillede på det hold, der senest har repræsenteret B.93 i højeste række.

“Jeg er stolt over at være tilbage i B93, og jeg vil give alt for, at det skal blive en succes“, siger Morten Rutkjær, der torsdag aften indgik aftalen med den nye sportslige ledelse i B.93, sportschef Frank Nielsen og Erling Bøje.

Morten Rutkjær er uddannet A-træner og arbejder også som instruktør i DBU. Han var i 2012 træner for Vanløse, hvor han overtog et noget tyndslidt hold, der rykkede ud af 2. division, men derefter vendte tilbage året efter. Både op- og nedtur i øvrigt sammen med B.93.

De seneste år har Morten Rutkjær været med til at opbygge Holbæk Sportsakademi, hvor han er akademileder. Han har også tidligere været U19-træner i Holbæk.

Morten Rutkjær siger, at han er tilhænger af, at “B.93 skal spille offensivt og boldbesiddende fodbold, men uden at være naive“, hvilket han heller ikke selv var kendt for som en hårdt tacklende og hovedstødsstærk forsvarsspiller og defensiv midtbanespiller i sin tid på B.93’s 1. hold.

Flere oplysninger

Cheftræner
Morten Rutkjær
Mobil: 20 64 89 39

 

 

 

Sportschef
Frank Nielsen
Mobil: 60 64 47 50

 

 

Læs Palle “Banks” Jørgensens spillerprofil og trænerprofil af Morten Rutkjær på de unikke historie-sider på b93.dk.