B.93 – AB Tårnby 4-1 (2-0)
1-0 Nicolai Olsen (6′)
2-0 Nicolai Olsen (8′)
3-0 Sebastian Czajkowski (straffe, 54′)
3-1 Benjamin Warlo (70′)
4-1 Emil Dyre Nielsen (75′)
Svanemølleanlægget
Ca. 100 tilskuere.
B.93 tog mod AB Tårnby i årets første træningskamp på klubbens kunststofbane – som også var første træningskamp for holdets nye cheftræner Danny Jung. Ca. 100 tilskuere – hvor vel 90 % af dem var fra B.93 – mødte nysgerrige op for at se om de kunne få lidt underholdning, og en fornemmelse for hvordan B.93 sæsonen bliver. Det første gik faktisk ganske godt, på denne ganske milde dag i januar.
B.93 fik lejlighed til at prøve alle spillere af i dagens kamp, og hjemmeholdet lagde en fint pres på modstanderne fra start og kom foran ved Nicolai Olsen, på et fint oplæg af Sebastian Czajkowski. Kort efter lavede den bevægelige offensivspiller sit andet mål, og derfra kom B.93 sejr ikke i fare. Spillet bølgede derefter frem og tilbage i en periode, uden nogen kom til de helt store chancer, dog undtaget en god redning af 93-keeper Victor Michaelsen.
1. halvleg fusede lidt ud, og B.93 går til pausen med en sikker 2-0 føring, og et indtryk af at være et niveau over udeholdet.
B.93 fortsatte med at være jævnt overlegne efter pausen. Sebastian scorede sikkert på straffespark, efter at indskiftede Omar Roshani var fældet i feltet.
B.93 slap derefter grebet lidt. AB Tårnby fik scoret et flot mål til 1-3 på hovestød tæt inde under mål.
Kampens sidste mål laver Emil Dyre Nielsen direkte på frispark. 4-1 blev kampens resultat, i en kamp hvor B.93 fint kunne have lavet flere mål.
Umiddelbart lidt svært at danne sig et sikkert indtryk af B.93 niveauet, grundet de mange skift og en modstander, som det var svært at vurdere styrken på. Det er vel heller ikke nødvendigt – vigtigst er det, at Danny og holdet fik en fin start på træningskampene, og de fremmødte fik god underholdning.
Holdet på banen
Victor Michaelsen (ud 46′)
Morten Fraysse (ud 46′, ind 60′)
Martin Heisterberg (ud 60′)
Adam Emme (ud 60′)
Anton Peterlin (ud 46′)
Leonel Montano (ud 46′)
Daniel Barir (ud 46′)
Mads Walter (ud 60′)
Nicolai Olsen (ud 46′)
Sebastian Czajkowski
Olcay Senoglu (ud 46′)
På bænken
Lucas Chang-Andersen (ind 46′)
Kristian Holm (ind 46′)
Omar Roshani (ind 46′)
Emil Dyre Nielsen (ind 46′)
Emil Farver (ind 46′)
Søren Nørgaard (ind 46′)
Marcus Salandy-Defour (ind 46′)
Aske Lundsgaard (ind 60′)
Thomas Fraysse (ind 60′)
Referat v) Claus Vandborg.