Vælg en side

Holdet spillede sin første træningskamp på træningslejren i Antalya (Tyrkiet) i dag mod det ukrainske hold FC Karparty. Holdet spiller i den bedste række, men havde en del reserver med i dagens kamp.

Cheftræner Sune havde valgt at starte med de fleste unge spillere i dag, for derefter at skifte en hel del spillere ind i halvlegen og senere i 2. halvleg.

Det blev en rigtig god kamp,  hvor holdene matchede hinanden godt, og begge hold havde deres gode perioder.

B.93 startede lidt svagt og blev fanget lidt i nogle hurtige omstillinger. Vi kom bagud allerede efter 14 minutter efter en fejl i forsvaret. Holdet fik dog hurtigt et spilovertag, hvor både offensiven og spillet begyndte at flyde. Holdet havde flere gode chancer og specielt på standard situationer, som var øvet om mandagen. Og det var netop efter et hjørne holdet fik scoret ved Awab, som fik presset bolden indover.

Halvlegen sluttede 1-1, og der blev skiftet en del ud herefter. Det betød, at 1. holdet startede lidt usikkert og ikke rigtig fik spillet til at flyde, men efterhånden fik B.93 igen overtaget og kom til flere chancer.

Igen scorede B.93 på et hjørne, en bold i det korte hjørne blev snittet videre af Heisterberg og på den bagerste stod Holm og headede bolden ind.

Desværre fik ukrainerne reduceret i det 87′ minut på en del fejl inden bolden gik i mål.

Cheftræneren var dog tilfreds og udtaler:

Det var en god matchning, og vi fik en masse spillere i kamp efter nogle dage med hård træning. Flere af de ting vi har trænet på træningslejren fik vi en masse gode situationer af. Det var en positiv oplevelse og vi arbejder videre imod næste kamp.”

Se også kampfacts på FC Karparty’s website og live update på fanklubbens facebook-side.

Næste kamp er torsdag 16. februar kl. 15 dansk tid. Modstanderen er et russisk 2. divisionshold.

Yderligere oplysninger

Frank Nielsen
Sportschef
Mobil: 60 64 47 50
frank@b93.dk