Vælg en side

Valdemar Jensen er – hvis vi selv skal sige det – kommet forrygende fra start med sine interview med spillere og andre omkring 1. holdet. I lørdags havde vi fornøjelsen af et dybdegående interview med Mads Nielsen. I dag kan du så lære unge Andreas Heimer yderligere at kende. God fornøjelse, webred.

Talent og hårdt arbejde
Af Valdemar Jensen

Hej Andreas, tak for din tid i dag. Først og fremmest, tillykke med udtagelsen og debuten for U19? Havde du forventet det?

– Tak for det! Nej, det kom faktisk lidt som en overraskelse. Jeg havde jo spillet godt i sæsonen og scoret nogle mål, men det kom i virkeligheden lidt pludseligt. Jeg havde håbet lidt, men man ved jo aldrig. Jeg har tidligere været med på U18, hvor jeg har spillet 4 kampe, så jeg har prøvet at være med til en samling og spille kampe før.

Du fik godt med spilletid, en halv time i første kamp og en hel time i næste kamp. Er det tilfredsstillende?

– Det er rigtigt fint, ja. Det har været spændende og sjovt, og selvfølgelig lærerigt, og så er det især en stor ære at få lov til at trække den danske trøje over hovedet.

Når man nu kommer fra B.93 i 2. division, og man kommer til landsholdssamling med folk, der til dagligt spiller i større klubber, og måske endda i udlandet, er der så et hierarki, som man skal tage hensyn til?

– Der er selvfølgelig et hierarki, mest fordi der trods alt er nogle der er lidt bedre end andre eller har flere landskampe på cv’et. Men jeg synes ikke, at der er forskelsbehandling på nogen måde. Vi er der alle sammen, for at gøre det så godt som muligt for holdet og bidrage med sejr til Danmark.

Når du så spiller med dem, tænker du så, at dem der f.eks. kommer fra Brøndby eller Ajax eller Schalke, at de er utroligt meget bedre end dig?

– Man kan godt se at de er lidt hurtigere i vendingerne, førstegangsafleveringerne og i spilforståelsen, men det er ikke noget som jeg ikke synes at jeg selv kan opnå, hvis jeg arbejder hårdt for det. Så på den måde har jeg ikke været nervøs for at falde igennem, og jeg synes egentlig at det er spændende at kunne tage de ting til sig, og se om man kan nå op på samme niveau eller blive endnu bedre.

Hvordan kan landsholdets spillestil sammenlignes med den daglige træning i klubben? Kan det overhovedet lade sig gøre at kende hinanden så godt, som man kommer til at gøre ved daglige træningspas?

– Der er nok nogle anderledes forventninger til spillet på landsholdet, eftersom det forventes at vi har bolden det meste af tiden, og så har vi selvfølgelig nogle basisregler, som vi gerne vil spille under. Dog nævner Bent (Arensøe Christensen, U19-landsholdstræner, webred,), at det er os der træffer valgene, og hvis det ender med at være en god beslutning er det jo ikke forkert, selvom man afveg fra de normale rammer. Han er en rigtig god træner, og jeg synes at han har meget af sit fokus på det angrebsmæssige. Han vil gerne spille offensiv og direkte fodbold, som er noget jeg er meget glad for som spiller.

– Det er også noget, vi gerne vil fokusere på i klubben under Rudi, især fordi vi har så gode offensive spillere, og man kan jo se at når vores spil lykkes, så scorer vi en masse mål, som f.eks. mod Marienlyst hjemme og begge kampe mod Svendborg. Vi har haft lidt fokus på at spille den op på sidste tredjedel og få afsluttet angrebene i stedet for bare at spille den rundt foran feltet, som der har været en tendens til.

Når man ser kampene, så ser det ud til at du trives i rollen som den frie 10’er, og du vil gerne prøve noget selv og få et slutprodukt ud af det. Det virker som om du trives i den rolle, og man er faktisk i tvivl om du kun er 17. På et eller andet tidspunkt bliver vi nødt til at skære dig over på midten for at tælle årringene ligesom på et træ…

– Haha, den er god nok, jeg fylder 18 til december.

Hvordan er din hverdag, står den kun på træning med mere træning på?

– Jeg går i skole hver dag, og tager så oftest direkte til træning. Jeg er hjemme typisk kl. 19, og så står den på lektier. Udover det så spiller jeg lidt guitar derhjemme og prøver at være sammen med nogle venner og min familie oftest muligt. Jeg holder meget fast i venner udenfor fodbolden, for jeg føler at det er vigtigt at man holder hovedet skarpt, så man ikke brænder ud og alt handler om fodbold.

Andreas_Heimer_Web

Andreas Heimer. Foto: Christian Midtgaard.

Trænerstaben består jo som bekendt af folk, som er kendt og elsket i klubben, Høeghen, Philip Bank, Rudi og Nicolas. Har det nogen betydning, at de har været i klubben selv og kender den indefra?

– Det har en meget positiv betydning, fordi de kender klubben og traditionerne, og så kan man mærke på dem, at de har hjertet med i arbejdet, at de ikke gør det for egoets skyld, og at de vil klubben det bedste. Frank og Erling er også kommet tilbage og de gør et rigtig godt arbejde med at se træningerne og kampene, og er meget inde over truppen. De bidrager til holdet på en anden måde end før. Det gør, at der er meget mere samarbejde og kommunikation, og det er rigtigt positivt.

I kampene har du, Kaltoft, Drost og Nicolai Olsen fået en del spilletid, og du og Kaltoft er blevet kåret som Man of the Match nogle gange. Er I i virkeligheden bedre end de lidt ældre spillere?

– Nej, de af os, som du nævner har selvfølgelig gjort det godt, men vi snakker meget om at få den rigtige sammensætning på holdet mellem forskellige typer, og det har så passet med os unge, og vi er selvfølgelig glade for at kunne bidrage med det vi kan og give holdet succes. Vi glæder os over hinandens succes, så der er faktisk ingen der er mopsede.

– Der er god stemning, og man går og glæder sig til at komme til træning, så det er rigtigt fedt.

Der er lige kommet nogle folk udefra og har købt sig ind i klubben. Er det noget, der påvirker jeres dagligdag?

– Jeg synes, at det er rigtigt spændende, at der er kommet nogle folk ind med forskellig erhvervsmæssig baggrund, og det bliver interessant med en ny tilgang til forskellige ting, så det er rigtigt positivt.

– De kan hver især bringe nogle forskellige ting ind i klubben, som tilsammen udgør en rigtig god sammensætning, hvor nogle bringer noget forretningsmæssigt ind i klubben og så William Kvist, som kan binde det hele sammen omkring fodbold. Han er en spændende fodboldspiller i og med at han har været igennem så meget, og især omkring den mentaltræning han har været igennem. Jeg bruger selv en mentaltræner, ved navn Hadeep, indimellem, og det kunne godt tænkes, at man kunne bruge det i klubben, hvis der er behov for det, da jeg synes det er en vigtig ting at få med.

Du kender jo drengene på U19 rigtigt godt. Er der nogle af dem, som vi skal holde et vågent øje med?

– Der er nogle stykker, faktisk. Jonas Berg, som også har siddet på bænken til en seniorkamp i denne sæson, Markus Rygaard, Adam Jørgensen, og Oliver Strunck.

– Der er flere andre, f.eks. Fredrik Kofoed, og Jack Wander, der er så mange, som er gode, så det er svært lige at udpege personer. Der er så meget der spiller ind.

Du er meget loyal overfor dine gamle U19-drenge?

– Ja, selvfølgelig, det er jo mine drenge, og vi har jo været igennem så meget, fordi vi kender hinanden helt tilbage fra U15, de fleste af os. Jeg synes at der er rigtig mange, der kan noget forskelligt, så det er en rigtigt spændende trup.

Du er jo Arsenal-fan. Kan du se dig selv spille i Arsenal? Eller hvad er næste skridt?

– Jeg har ikke nærmere overvejet, hvad der skal ske, for jeg skal gøre mig fortjent til de ting der skal ske, og det fokuserer jeg på i det daglige. Så lige nu har jeg ingen fastlagt karriereplan, mit fokus er at yde maksimalt til træning og kampe, så jeg kan udvikle mig mest muligt. Men jeg har da ligesom alle andre en drøm om at komme så langt som overhovedet muligt.

Hvad skal du arbejde med, for at tage de næste skridt?

– Jeg skal selvfølgelig bygge lidt på i fysikken, forbedre min afgørende aflevering, blive endnu mere målfarlig og så bare forbedre mig hele tiden. Være klar til hver eneste træning, og yde maksimalt til hver eneste træning og kamp.

Du går i 3.G nu, men hvad når det er overstået?

– Jeg har overvejet at læse videre, f.eks. til bygningsingeniør, men min karriere er gået ret stærkt på det seneste, så jeg venter lidt med at vurdere, hvad jeg har lyst til og har brug for. Lige pludselig kan der komme en prøvetræning i en anden klub, så man ved aldrig hvad der sker. Derfor fokuserer jeg helst på det der sker lige nu, og hvad jeg kan gøre nu for at blive bedre.

Ville du være parat til at flytte til udlandet, f.eks. til en hollandsk klub?

– Det ville være et stort skridt og en helt anden kultur, og det ville selvfølgelig være meget hårdt, men også enormt spændende, så ja, vi må se hvad tiden bringer. Det er ikke afskrækkende, men vi får se. Om 5 år spiller jeg forhåbentlig i Arsenal, men først og fremmest har jeg øje på at forbedre mig så meget som muligt, og så må vi se hvor langt det rækker.

Hvad siger din familie til hele din karriere?

– Jeg har spillet bold siden jeg var 4 og startede i FB, så kort i KB og ellers i B.93 siden jeg var 14. De har kørt mig frem og tilbage til træning og kampe hele tiden. De var også med til landsholdssamlingen i Fredericia med U19, så de har gjort rigtig meget for mig.

Og hvordan betaler du den taknemmelighedsgæld tilbage?

– Ja … Jeg er måske nok lidt strid engang imellem. Jeg værdsætter det nok ikke altid helt som jeg burde, for de er der hver gang og hjælper med alt. De er en kæmpe støtte for mig, så jeg burde takke dem noget mere end jeg har gjort, for de er en vigtig brik for at det hele fungerer.

Hvem er den bedste modspiller, du har mødt?

– Ah, der er mange om buddet, men der må jeg nok sige … Emre Mor fra FCN’s U19-hold. Han er en virkelig god spiller, og minder lidt om Messi i den måde, han tager de hurtige små træk og hans overblik. Han er sådan en type, som kan afgøre kampene på egen hånd, så han er virkelig god. Ham tror jeg alle kommer til at kende på et tidspunkt.

Hvem er så din bedste medspiller?

– Den synes jeg er svær at svare på. Som spiller er det svært at vælge, for der er så mange dygtige, og de er gode til hver deres ting.

Og de kommer jo til at læse det her, så du skal passe på, hvem du vælger …

– Ja, præcis, haha. Jeg kan nok ikke vælge én ud, men der er et par stykker som jeg ville vælge nogle dele ud af, og som jeg kan lære noget af hver især.

– Olcay er meget konsekvent, så når du laver en fejl, så får du det at vide. Man skal være der, når man spiller. Olle er jo 31, men han har stadig klasse og den mentalitet at han skal score.

– Danny har et godt overblik og en rutine, og er god til at spille den rundt og han giver noget ro på spillet. Heisterberg er altid meget engageret. Han vil virkelig gerne vinde og han går altid forrest til træning og i kamp. Han har nogle lederegenskaber, som er gode at have på et hold, og som jeg også kunne lære af.

Så hvis man satte de tre sammen …?

– Man ville få en rigtig rigtig god spiller som kunne bidrage med alt det. der er behov for.

Andreas, det har været en fornøjelse. Tusind tak for din tid, og vi ses på stadion snart!