Jonas
lorentzen
2. juli 1989
Forsvar
HØJDE
185 cm
Ledig
KAMPE
MÅL
GULE KORT
RØDE KORT
Karriere
Ungdom
Skovlunde og
Brøndby (13-18 år).
Senior
Brøndby
BGA
Vanløse og
B.93 (januar 2012 >).
Biografi
Jonas var ungdomsspiller i Skovlunde og Brøndby (13-18 år). Som senior spillede han i Brøndby, BGA Glostrup og Vanløse før han skiftede til B.93 i januar 2012. Han skulle være med til, at forstærke holdet, der lå betænkeligt nær nedrykningsstregen i 2. division/øst. Projektet lykkedes ikke, idet B.93 rykkede ned i Danmarksserien (for første gang i historien). En af forklaringerne var, at Jonas var skadet hele foråret.
Jonas var heller ikke med i de første kampe i efteråret, en ny skade havde meldt sig. Han fik endelig sin debut i DS-kamp nummer fire, ude mod FC Øresund (1-1). Jonas var med i de efterfølgende otte turneringskampe mod: FA 2000 (1-1), Skovshoved (2-0), Frederikssund (2-0), Skjold (2-1), Avedøre (2-1), Kastrup (2-0), BSF (2-1) og Vanløse (3-0).
Jonas, venstrebensspiller, der tidligere havde været offensiv midtbane eller angriber, bliver i B.93 benyttet som venstre back. Det har været en udpræget succes, ikke mindst pga. hans offensive kvaliteter. I topopgøret mod Vanløse (3-0) scorede han kampens første (og vigtige) mål. Efter bandespil med Emil Dyre Nielsen, sparkede han bolden over i modsatte trekant. Der blev kun scoret fire gange mod Vanløse i efterårets 13 kampe.
Efter en hård tackling af sine gamle holdkammerater måtte Jonas udgå i pausen. Han var derfor ikke med i årets sidste kamp mod B1903 (3-1). Til gengæld er der nu fem måneder til næste kamp, hvor B.93 med 29 point skal slås med Vanløse (30 p.) og Ledøje-Smørum (29 p.) om de to oprykningspladser. Jonas blev af sine holdkammerater valgt til efterårets spiller 2012.
I foråret 2013 var Jonas med i de første seks kampe, så kom en ny skadespause. Det blev dog til 11 kampe og mål mod BGA (2-1) og FA 2000 (6-1). Og derved var Jonas med til, at sikre en hurtig returbillet til 2. division. I sæsonen 2013/14 var Jonas i efteråret ude i to omgange med skader. I den første træningskamp i februar 2014 (mod Smørum) blev Jonas igen skadet, korsbåndet røg sig en tur, og derved en ny lang skadespause (hele 2014). Jonas var med som turist til træningslejren i Tyrkiet i marts måned. En fin gestus af klubben.
Jonas var tilbage efter sin korsbåndsskade i den første kamp i foråret 2015, ude mod Avarta (0-0). Og det var en klar offensiv forstærkning. Efter seks kampe i træk, med stigende formkurve, gjaldt det udekampen mod Holbæk (0-0). Men Jonas måtte skuffe sine fans, kæresten og forældrene. På busturen havde han fået dårlig ryg. Det blev trods alt til 11 kampe i foråret, bl.a. hjemmekampen mod GVI (3-0), hvor Martin Heisterberg scorede på hovedstød til 1-0 efter hjørnespark fra Jonas, hvorefter Niclas Rønne gjorde det til 2-0 efter hjørnespark fra Danny Mirabel. I anden halvleg scorede Jonas så direkte på hjørnespark. Normalt siger man ‘tre hjørner giver straffe’ – her gav tre hjørner i stedet tre mål.
Hans far, den nu pensionerede Danske Bank bankmand, Ernst Lorentzen, var en stærk fløjhalf på Vanløses stærke førstehold i 70’erne. Var også et smut forbi Brønshøj (1978).
26. juni 2015 / Palle ‘Banks’ Jørgensen
Sponsor
Ledig.