Mads Elias
Elttör Nielsen
FØDT
15. oktober 1991
POSITION
Forsvar
HØJDE
192 cm
TRØJESPONSOR
Ledig
KAMPE
MÅL
GULE KORT
RØDE KORT
Statistik over spillede kampe, mål, gule og røde kort er opgjort pr. 31. december 2016, webred.
Karriere
Ungdom
B.93.
Senior
B.93 (2010/12)
Birkerød (2012/13)
Brønshøj (2013)
B.93 (2014)
Prespa (2014)
Frem (forår 2015) og
B.93 (forår 2015 >).
Biografi
Mads er et af klubbens egne talenter, født og opvokset i B.93. Allerede som 4-årig begyndte Mads i klubben. Mads er en stor og robust forsvarsspiller med et godt hovedspil.
Han er hurtigere end man umiddelbart skulle tro. Og han sparker som en hest – med pil opad. I foråret 2011 scorede han to gange direkte på frispark fra stor afstand. I efterået 2011 scorede han på frispark fra 40 meter ude mod BSV (Rundforbi Stadion).
Mads Nielsen debuterede på førsteholdet som 18-årig den 1. maj 2010.
Det var lokalopgøret mod Skjold på Østerbro Stadion. En kamp som B.93 vandt historisk stort med 5-0, målscorer Bashkim Kadrii (3), Sadulla Elezi (1) og Emil Dyre Nielsen (1).
Holdet var: Jakob Thomsen – Wissam Nielsen, Martin Heisterberg, Mads Ibenfeldt, Aske Krohn – Henik Lyngsø Olsen, Heino Hansen, Thomas Høegh – Emil Dyre Nielsen, Bashkim Kadrii og Sadulla Elezi. På bænken: Jacob Abildgaard, Mads Heisterberg og Mads Nielsen. Træner: Jeppe Tengbjerg.
Mads var med i hele sæsonen 2010/11, hvor han spillede 29 kampe og scorede fire mål, mod BSV (2-2), Stenløse (3-1), Elite 3000 (2-2) og Allerød (3-2).
Og i øvrigt var Mads slet ikke debutant på Østerbro Stadion mod Skjold. Han var i mange år bolddreng når divisionsholdet spillede. Hans far Dan Nielsen var kontrollør.
I sæsonen 2011/12 spillede Mads 26 kampe. Han scorede direkte på et frispark fra omkring 40 meters afstand i udekampen mod BSV (1-2) på Rundforbi Stadion. Sæsonen blev en stor skuffelse, idet B.93 endte med at rykke ud af 2. division. Sammen med Mourad El Bariaki, Wissam Nielsen og Omar Roshani skiftede Mads til Birkerød i sæsonen 2012/13. I sommerpausen 2013 skiftede Mads til 1. divisionsklubben Brønshøj, der havde mistet mange spillere. Det blev ikke til spilletid i Brønshøj pga. skader. I foråret 2014 vendte Mads tilbage til B.93, hvor han lige nåede at være bænkevarmer i sæsonens sidste kamp hjemme mod Avarta (4-1). Mads var ikke med i efteråret pga. skader.
I foråret 2015 var Mads fri af skader, og han startede op i Frem (med succes), hvor han blev holdkammerat med bl.a. Emil Dyre Nielsen. Efter moderklubben kortvarrigt overtog alle anparter i juli 2015, og Frank Nielsen kom tilbage (nu som sportschef), kom Mads tilbage til sin barndomsklub. I efteråret 2015 spillede Mads 12 kampe. Han fik et noget urimeligt rødt kort i hjemmekampen mod Marienlyst (5-1). I foråret 2016 tilkæmpede Mads sig en fast plads på midtbanen. Han måtte melde fra til den sidste kamp mod Odder, idet han var faldet på sin cykel og fået et kompliceret kravebensbrud.
Bruddet var så kompliceret, at Mads var ude hele efteråret 2016. Men i foråret 2017 er Mads igen aktiv i truppen. Om hans kontrakt indeholder et forbud mod at cykle vides ikke.
Læs Valdemar Jensens interview med Mads Nielsen fra 10. oktober 2015.
14. juli 2016 / Palle ”Banks” Jørgensen
Sponsor
Ledig.