Vælg en side
4

martin

heisterberg

FØDT
27. september 1987
POSITION
Forsvar

HØJDE
190 cm

TRØJESPONSOR
Danske Bank

KAMPE

MÅL

GULE KORT

RØDE KORT

Statistik over spillede kampe, mål, gule og røde kort er opgjort pr. 31. december 2017, webred.

Karriere

Ungdom
B1903 og
B.93 (14-18 år).

Senior
HIK (2006/07) og
B.93 (efterår 2007 >).

Biografi

Martin er en solid forsvarsspiller, der kan benyttes på flere pladser. Hans foretrukne plads er i midterforsvaret, hvor han bedst kan udnytte sit blik for spillet. Han er god til at spille sig ud af vanskeligheder, og har også nogle præcise lange afleveringer. 

Martin Heisterberg debuterede på 1. holdet som 20-årig den 15. september 2007 i hjemmekampen mod Holbæk. Kamp nummer syv i sæsonen 2007/08 i 2. division/øst.

Holdet var: Ulrik Thomsen – Kasper Larsen, Mark Strøm, Carl Bjarke Petersen, Emil Farver – Lars Hjortshøj, Dragan Bakovic, Thomas Høegh – Kristian Nielsen, Ronny B. Petersen og Venhar Sabani. På bænken: Nicolas Nielsen (målmand), Martin Drescher, Yasin Erdem og Martin Heisterberg. Træner: Erling Bøje.

Martin har været fast i truppen siden sin debut i efteråret 2007. Han var ude med en langvarig skade i foråret 2009.

Status: 2007/08: 2. div./nr. 9 (14 kampe/0 mål). 2008/09: 2. div./nr. 2 (15 kampe/0 mål). 2009/10: 2. div./nr. 2 (30 kampe/2 mål). 2010/11: 2. div./nr. 6 (25 kampe/0 mål), 2011/12: 2. div./nr. 14 (26 kampe/0 mål), 2012/13: DS/nr. 1 (25 kampe/2 mål), 2013/14: 2. div./nr. 10 (30 kampe/1 mål), 2014/15: 2. div./nr. 7 (31 kampe/4 mål), 2015/16: 2. div./nr. 5 og nr. 1 (27 kampe/ 1 mål) og 2016/17: 2. div./nr. 3 og nr. 5 (31 kampe/1 mål).

Martins lillebror Mads Heisterberg var også 1. holdsspiller (113 kampe). De konkurrerede indbyrdes om ’først til 100 kampe’. Vinder blev Martin, der passerede det magiske tal i 2012. Martin var – ligesom Mads – ikke med i playoff kampene i 2009 mod Brabrand (0-0, 2-3). Martin var – ligesom Mads – derimod med i playoff kampene i 2010 mod Hobro (0-2, 1-3).

Martin, der ofte skifter frisure, fører brødrekonkurrencen om flest tatoveringer med ca. 20-0. Og iøvrigt er Martin – i 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017 – kåret til ‘årets kammerat’ af spillertruppen. Han blev i foråret 2014 samtidig kåret til ‘årets spiller’ som burde hedde ‘halvårets spiller’. Det er spillerne selv der står for kåringerne.

Martin spillede sin kamp nummer 100 ude mod Birkerød (1-1). Alligevel blev sæsonen 2011/12 en skuffelse, idet B.93 endte under stregen i 2. division, og deved for første gang i klubbens historie ude af danmarksturneringen. I modsætning til 12 af sine holdkammerater fortsatte Martin i klubben i efteråret 2012, hvor det erklærede mål var en hurtig returbillet til 2. division. Martin var den første der meldte ud, at han fortsatte. I slipstrømmen fulgte andre rutinerede krafter så som Jakob Thomsen, Emil Dyre Nielsen, Danny Mirabel og Thomas Høegh.

Projektet lykkedes, idet B.93 suverænt vandt DS i 2012/13, og derved rykkede tilbage til 2. division. Martin spillede hele sæsonen i midterforsvaret. I efteråret med Philip Bank som makker og i foråret med Mikkel Christoffersen som assistent.

I efteråret 2013 var Martin fast mand på holdet, indtil han den 2. november, i sin kamp nummer 150, mod Frem (0-0) fik beskadiget ledbåndet i skulderen efter en hensynsløs tackling. I foråret 2014 spillede Martin, som den eneste markspiller, samtlige 15 kampe. Han dannede et solidt midterforsvar sammen med Marco Holst.

I efteråret 2014 var Heister med i 17 ud af 18 kampe, hvor han scorede mod Herlev 4-1 (i begge ender), Avedøre (2-1) og Hvidovre (1-2). Han var anfører i 12 kampe, medens Thomas Høegh var ude med en brækket arm. Martin blev kåret til ‘årets spiller’ i efteråret 2014.

Med sine 254 kampe (pr. 30-06-2017) er Heister (tæt på 30 år) nu oppe på en 6. plads over spillere med flest kampe. De sidste fem han mangler er: Svend Jensen (255 kampe), Bernhard Deneke (261), Jørgen Jacobsen (293), Jens Kolding (322) og Ole Petersen (409).

Martin Heisterberg er noteret for 2 røde kort og 59 ostemadder. De gule kort er suveræn klubrekord.

Heister har været holdets anfører, siden Thomas Høegh blev skadet i starten af efteråret 2014.

20. juni 2017 / Palle ”Banks” Jørgensen

Sponsor