Vælg en side
21

simon

carstensen

FØDT
7. maj 1993

POSITION
Midtbane

HØJDE
186 cm

TRØJESPONSOR
Ledig

KAMPE

MÅL

GULE KORT

RØDE KORT

Statistik over spillede kampe, mål, gule og røde kort er opgjort pr. 31. december 2016, webred.

Karriere

Ungdom
B.93 og
Lyngby.

Senior
B.93 (2012 – vinter 2016/17).

Biografi

Simon, der blev født 12 dage før B.93 fyldt 100 år, blev medlem af klubben som femårig. Bortset fra en udflugt til Lyngby som drengespiller, spillede Simon hele ungdomstiden i B.93. Det var noget hans far, Kenneth, der kan opleves på klubbens supermastershold, styrede.

Som lilleput vandt Simon KBU-pokalfinalen over HIK med 4-2. Kampen blev spillet den 2. oktober 2004 i Parken. Truppen bestod bl.a. af Simon Carstensen, Markus Leding og Ibrahim Mansaray som alle blev førsteholdsspillere i B.93. Fire af spillerne, alle med anden etnisk baggrund, nemlig: Jores Okore (Aston Villa), Seejou King (Sporting Lissabon), Youssef Toutouh (FCK) og Bassel Jradi (FCN) er i dag (2014) professionelle fodboldspillere. Simon bragte en to-siders artikel i Politiken (29.06.2014) om dette usædvanlige hold.

Da B.93 var med i opstarten af Team Copenhagen Eliteidrætsakademi i 2009, var det med deltagelse af Simon. Med på holdet var også Markus Leding. De bestod begge uddannelsen i juni 2012. Samtidig blev de også udtaget til den nye, meget nye, førsteholdstrup. For første gang i historien var B.93 rykket ud af divisionerne, og det betød at hele 12 spillere søgte nye græsgange.

Simon fik sin debut på førsteholdet den 12. september samme år. Det var i pokalkampen ude mod Vallensbæk IF fra Sjællandsserien. Simon kom på banen midt i 2. halvleg. Da stillingen var 1-1 efter forlænget spilletid, skulle man ud i straffesparkskonkurrence.

Normalt ville en debutant nok have gemt sig væk, men ikke Simon. Han meddelte træneren Kim Splidsboel, at han var sådan set klar til at sparke. Efter B.93 havde scoret på de første fire spark, Vallensbæk havde brændt et enkelt, magede det sig således, at Simon kunne afgøre kampen og blive dagens helt. Men ak, bolden ramte overkanten af overliggeren. På efterfølgende scoringer af Jackie Christensen og Philip Bank lykkedes det dog B.93 at hive sejren hjem.

Simon og Markus Leding holdt i 2013 en pause fra fodbolden, da der rejste Europa tyndt, hvor de bl.a. besøgte Seejou King i Lissabon.

I foråret 2014 vendte Simon (og Markus) tilbage til B.93. Simon, stud. med., fordoblede sit kampantal, da han blev skiftet ind i forårets sidste kamp mod Skjold (4-1). Så nu havde han kun brændt straffe i halvdelen af sine førsteholdskampe.

I sæsonen 2014/15 blev det til 14 kampe, de fem som indestarter. Simon var en del skadet i foråret. I efteråret 2015 blev det kun til tre kampe, til gengæld var Simon en vigtig brik på 2. holdet, der suverænt vandt rækken (Serie II) med 11 kampe og 10 sejre, 1 uafgjort og målscore 79-11. Bl.a. blev det til en udesejr mod Fremad Amager (III) med, hold fast, 20-1, hvor Simon nettede to gange. De øvrige mål blev scoret af: Anders Møller Hakala (5), Nico Jørgensen (4), Omar Roshani (3), Mikkel Oddershede Nielsen (2), Johan Bendixen (1), Emil Kierkegaard Jensen (1), Frederik Bruhn (1, straffe) og Mads Heidelbach (1).

Foråret 2016 blev meget lig efteråret, fire kampe på 1. holdet og en del på 2. holdet, som vandt Serie I og derved rykkede op i Københavnsserien. Udover fodbolden læser Simon fortsat til læge. Nu er du advaret.

I efteråret 2016 blev det ikke til nogle kampe for Simon. Det skyldtes primært skader og sekundært manglende tid. Simon valgte ved årsskiftet til 2017, at parkere støvlerne midlertidig på skadestuen.

17. november 2016 / Palle ‘Banks’ Jørgensen

 

 

Sponsor

Ledig.