Vælg en side
19

Anton

Peterlin

FØDT
17. april 1987

POSITION
Midtbane

HØJDE
181 cm

TRØJESPONSOR
Danske Bank

KAMPE

MÅL

GULE KORT

RØDE KORT

Statistik over spillede kampe, mål, gule og røde kort er opgjort pr. 31. december 2017, webred.

Karriere

Ungdom
UCSC Banana Slugs, USA og
Cal Poly Mustangs, USA.

Senior
San Francisco Seals, USA (2007)
Ventura County Fusion, USA (2008/09)
Everton, England (2009/10)
Plymouth, England (2010/11)
Walsall, England (2011/12)
HIK (2013/15) og
B.93 (efterår 2015 >).

 

Biografi

Det var en international spiller der kom til truppen i sommeren 2015. Anton, der er født i San Francisco, har en far fra Slovenien (Boris) og en dansk mor (Anne). Anton er opkaldt efter sin farfar slovenske Anton Peterlin (1908/93), som var en international meget anerkendt fysiker.



Anton kom til B.93 efter et par sæsoner i HIK. Han er midtbanespiller med både defensive og offensive kvaliteter.

Anton var i USA ved sæsonpremieren ude mod Nykøbing FC, så han måtte vente to dage på sin debut. Det skete så i pokalkampen ude på Kløvermarken mod Sundby fra Københavnsserien. 

Holdet var: Ronni Raun – Nico Jørgensen, Marco Holst, Lamin Samba, Johan Bendixen – Anton Peterlin, Kristian Karsum, Andreas Heimer – Omar Roshani, Olcay Senoglu og Oliver Drost. På bænken: Bjørn Zabell, Danny Mirabel og Simon Carstensen.

Det blev til en relativ sikker sejr på 4-1 til B.93. Målscorer: Olcay Senoglu(2), Marco Holst og Oliver Drost. 

Anton var fast mand på midtbanen indtil han midt i oktober brækkede benet til træning. Og derved gik han glip af efterårets sidste fem kampe. I foråret 2016 var han igen klar og spillede 15 af de 16 kampe, og alle var fra start og alle var på midtbanen og alle var med en stor arbejdsindsats (6 gule kort i 24 kampe).

Anton spillede alle 17 kampe i efteråret 2016 (2. division, pulje 1), de fire med start på bænken. Og det var et fint efterår med kvalifikation til oprykningsrækken og videre deltagelse i pokalturneringen efter sejr over superligaholdet Esbjerg (1-0).

I foråret 2017 spillede Anton igen samtlige kampe, og var dermed som den eneste med i samtlige sæsonens 34 kampe. Efter ham fulgte Martin Heisterberg og Nicolai Olsen med 31 kampe. Anton kan ikke gentage sucessen i den kommende sæson, idet han i sidste kamp, hjemme mod Kjellerup (3-1) fik rødt kort da bolden ramte han på armen i straffesparksfeltet.

21. juni 2017 / Palle ’Banks’ Jørgensen

Sponsor