Vælg en side
11

Nicolai

Olsen

FØDT
5. maj 1996

POSITION
Angreb

HØJDE
174 cm

TRØJESPONSOR
Ledig

KAMPE

MÅL

GULE KORT

RØDE KORT

Statistik over spillede kampe, mål, gule og røde kort er opgjort pr. 31. december 2019, webred.

Karriere

Ungdom
Brøndby
B.93 (efterår 2013).

Senior

B.93 (2014/19)
FC Roskilde (2019)
B.93 (2019 >).

Biografi

Nicolai kom til B.93 fra Brøndby i sommeren 2013. Han blev topscorer for U19-holdet i sæsonen 2013/14. Nicolai spiller primært venstre kant, men kan også spille 9er eller højre kant.

Nicolai kom til B.93 fra Brøndby i sommeren 2013. Han blev topscorer for U19-holdet i sæsonen 2013/14. Nicolai spiller primært venstre kant, men kan også spille 9er eller højre kant. Spidskompetencer: r meget roligmed bolden, pasningssikker, god til at erobre bolde, hovedspillet, træningsparat. Således beskriver U19-træneren Michael Hjortkjær en af sine nøglespillere.

Nicolai fik sin debut på 1. holdet i efteråret 2014, pokalkampen ude mod Jægersborg (3-0). Holdet var:

Frederik Bruhn – Jason Svensson, Marco Holst, Martin Heisterberg og Thomas Høegh – Morten Levinsen, Danny Mirabel og Bjørn Zabell – Ercan Demirbas, Jack Castelijns og Omar Roshani. Indskiftet: Simon Carstensen, Sefa Ünsal og Nicolai Olsen.

Den 18-årige bornholmer blev indkaldt til pokalkampen i sidste øjeblik, idet der var indløbet sent afbud fra Oliver Drost. Nicolai kom på banen i 70. minut, og nåede at give et godt og uimponeret indtryk. Pokalkampen blev vundet uden besvær med 3-0.

Nicolai Olsen blev for alvor fast mand fra sæsonen 2016/17 (31 kampe/7 mål). I sæsonen 2017/18 lå han til, at spille alle sæsonen 32 kampe. Men i hjemmekampen mod Greve (0-0) blev han nedlagt af målmanden Simon Bloch Jørgensen, hans tidligere klubkammerat, lige udenfor feltet. Det kostede rødt kort til Simon og brækket kæbe til Nicolai.

Sæsonen 2017/18 endte med 27 kampe/9 mål. I sæsonen 2018/19, hvor han passerede de magiske 100 kampe, hed tallet 33 kampe/10 mål.

Nicolai fik kontrakt i slutningen af 2014, kontrakten blev forlænget med to år i 2017. Da kontrakten var ved at udløbe meddelte Nicolai, at han ville prøve, at spille på et højere niveau end 2. division. Han lavede i juni 2019 en kontrakt med FC Roskilde fra 1. division, der formentlig ville få en svær sæson pga. økonomien.

Opholdet i Roskilde blev særdeles meget kort, allerede i august måned var Nicolai retur til B.93. Da han ikke havde spillet kampe for Roskilde kunne han gøre come-back 31. august i udekampen mod Brønshøj (3-1).

Lørdag den 13. maj 2017 blev en minderig dag. På Østerbro Stadion var modstanderen Brabrand. Da der var spillet 6,6 sekunder skiftede lystavlen. Nicolai Olsen scorede det hurtigste mål, der er registreret i dansk divisionsfodbold. B.93 vandt kampen 2-1 og Nicolai scorede begge mål.

Se også 93’eren portrættet af Nicolai Olsen fra 11. december 2017.

19. februar 2020 / Palle ’Banks’ Jørgensen

Sponsor

Ledig.