Vælg en side
26

Simon

Rossil

FØDT
20. marts 2001
POSITION
Målmand
HØJDE
196 cm
TRØJESPONSOR
Depanneur

KAMPE

MÅL

GULE KORT

RØDE KORT

Statistik over spillede kampe, mål, gule og røde kort er opgjort pr. 1. januar 2022, webred.

Karriere

Ungdom
Solrød FC (til 9 år)
Brøndby IF (9-16 år)
FC København (16-19 år).

Senior
B.93 (forår 2020 >).

Landshold
U16

Biografi

En talentfuld målmand på 196 cm., der var en profil i både FCK og Brøndby, hvor han ind i mellem var til prøvetræning i både Everton og Liverpool. Simon opnåede en enkelt U16-landskamp i 2016.

Simon kom til B.93 i sommeren 2020. Han skulle være reservemålmand for Aris Vaporakis, men fik lovning på at skulle stå i pokalkampene.

Han fik da også sin debut i sæsonens første pokalkamp, ude mod Solrød FC. Holdet var:

Simon Rossil – Daniel Soidik, Søren Koefoed Sørensen, Morten Hegaard og Simon Wæver – Souheib Dhaflaoui, Lauge Persson og Søren Nørgaard – Jeppe Erenbjerg, Magnus Krogh Hansen og Hassan Elsayed. Skiftet ind: Benjamin Juel-Berg, Milan Rasmussen, Morten Fraysse, Niels Morberg og Oliver Basse. Træner: Thomas Nørgaard og assistent Emil Dyre Nielsen.

Det blev til solid 3-0 sejr til B.93, og Simon havde en relativ stille dag på kontoret.

Til turneringskampen mod Næsby, hjemme på Østerbro Stadion, blev Aris skadet under opvarmningen, og så måtte Simon i action. Det blev til et skuffende nederlag på 2-3. Næste pokalkamp var i Aarhus mod ASA, og med Simon på kassen blev det til en sikker sejr på 4-1.

Så var det også slut med lette modstandere. Der var 16 hold tilbage, og B.93 trak AaB fra superligaen. Så der var dømt overarbejde til Simon. Kampen blev flyttet til Farum Park, idet Østerbro Stadion var ubrugelig. Det unge talent Tammar Bany scorede efter en halv time til 1-0 til B.93. Hele 2. halvleg var Simons mål under belejring, men han klarede flot paragrafferne, indtil han et kvarter før tid, blev angrebet voldsomt i en luftduel med Jores Okore, så han måtte udgå med en skulderskade. Aris kom ind og klarede paragrafferne, således B.93 vandt en sensationel sejr på 1-0.

I foråret 2021 blev det kun til en enkelt kamp for Simon Rossil. Det var atter en pokalkamp og igen var det i Farum park, hvor modstanderen denne gang var et andet superligahold, nemlig AGF. Og igen blev det til en sensationel sejr, denne gang 2-1 (Jeppe Erenbjerg og Benjamin Lund). Det hjalp ikke så meget, idet første kamp i Aarhus blev tabt 1-3.

29. juli 2021 / Palle ’Banks’ Jørgensen

Sponsor