Vælg en side
18

Mican

Atici

FØDT
23. august 2002
POSITION
Angreb
HØJDE
183 cm
TRØJESPONSOR
Depanneur

KAMPE

MÅL

GULE KORT

RØDE KORT

Statistik over spillede kampe, mål, gule og røde kort er opgjort pr. 12. juni 2022, webred.

Karriere

Ungdom
AB og
B.93 (2016/20).

Senior
B.93 (forår 2020 >).

Biografi

Mican havde som U17 og U19-spiller markeret sig med mål på stribe. Han er en typisk frontangriber, der både skyder og header godt. En spiller med et stort potentiale, som nok bliver svær at holde på.

Mican fik sin debut i den første kamp i 2020, udekampen mod Avarta den 8. marts. Holdet var:

Alexander Horsebøg (debut) – Daniel Soidik (debut), Christian Stokholm, Adam Emme Jørgensen og Benjamin Lund – Hamid El Idrissi (debut), Mikkel Mouritz og Lauge Persson – Jeppe Erenbjerg, Daniel Stückler og Nicolai Olsen. Indskiftet: Matthias Andersen, Søren Nørgaard og Mican Atici (debut). Cheftræner Thomas Nørgaard (debut) og assistenttræner Emil Dyre Nielsen (debut).

Kampen sluttede 1-1 (Daniel Stückler). Efter kampen lukkede Danmark ned for al fodbold pga. corona. Der gik tre måneder før næste kamp blev spillet.

Første kamp efter corona var hjemme mod Næsby (4-0). Og igen kom Mican på banen midt i 2. halvleg. Og hvilken indskiftning. Han fik bolden ude i højre side på kanten af feltet, hvor han kanonerede bolden op i det fjerneste målhjørne. Det flotteste mål på Østerbro Stadion i nyere tid.

Efter fire kampe som indskifter, debuterede Mican Atici i startopstillingen i hjemmekampen mod FC Sydvest (Tønder). Efter en halv time havde Mican scoret to flotte mål, og var medvirkende til en sejr på 3-1.

Efteråret 2020 blev ikke godt. I en træningskamp mod AB (3-0) brækkede han kravebenet. Han blev klar til udekampen mod Thisted (1-0), men igen var han uheldig og brækkede endnu engang kravebenet, så det blev hans eneste kamp i efteråret.

Foråret 2021 blev noget bedre. Mican var med i 14 af de 15 kampe, de syv kampe som indestarter.

Se også nyheden om Micans oprykning til 1. Herresenior her.

29. juli 2021 / Palle ’Banks’ Jørgensen

Sponsor