Jeppe
Erenbjerg
KAMPE
MÅL
GULE KORT
RØDE KORT
Statistik over spillede kampe, mål, gule og røde kort er opgjort pr. 30. juni 2023, webred.
Karriere
Ungdom
B.93
Senior
B.93 (efterår 2017 >).
Biografi
Jeppe har været ungdomsspiller i B.93 siden han var 10 år. Han er et stort talent god teknik og driblestærk. Efter nogle gode kampe på 1. holdet i efteråret 2018 fik han en ungdomskontrakt gældende i to år.
Jeppe debuterede på 1. holdet mod Skovhoved (28.10.2017) i udekampen på Gentofte Stadion. Holdet var:
Ronni Raun – Anton Peterlin, Adam Emme Jørgensen, Martin Heisterberg og Emil Farver – Emil Dyre Nielsen, Kristian Holm og Mikkel Mouritz – Nicolai Olsen, Sebastian Czajkowski og Fredrik Kofoed. På bænken: Jack Wander, Leonel Montano og Jeppe Erenbjerg (som alle kom ind) samt Carl Emil Kristensen og Nicolas Nielsen (der ikke kom ind). Træner: Sune Jensen.
I foråret 2018 og det meste af efteråret 2018 spillede Jeppe på U19-holdet. Han fik sin kamp nummer to på 1. holdet næsten 1 år efter sin debut, nemlig 13.10.2018, i udekampen mod Vanløse (3-0), hvor Jeppe kom på banen efter 75 minutter. B.93 havde nu spillet 6 udekampe, og vundet dem alle. Til gengæld havde de 6 hjemmekampe kun givet 1 point. Helt usædvanligt, som Politiken også havde bemærket.
Jeppes debuthold havde undergået mange udskiftninger. Blandt de 13 spillere fra debuten var der kun fem gengangere, Jeppe tæller ikke med, nemlig Adam Emme Jørgensen, Emil Dyre Nielsen, Mikkel Mouritz, Nicolai Olsen, Leonel Montano. Jeppe gjorde et fint og uimponeret indhop mod Vanløse, og blev forfremmet til indestarter i to af årets sidste kampe.
Jeppe fik en forrygende start på foråret 2019, hvor han scorede mod HIK (3-0) og to gange mod Marienlyst (6-0). Fynboerne gav ham en hård medfart, og det kostede en pause på fem kampe. Han vendte tilbage og scorede mod Aarhus Fremad (2-3) og Ringkøbing (2-1). Således scorede Jeppe fem mål i sæsonen 2018/19, hvor han kun spillede 14 kampe. Og det er jo meget godt af en midtbanespiller.
I sæsonen 2020/21 spillede Jeppe som den eneste i truppen alle 31 kampe. Kun i pokalkampen ude mod ASA, Aarhus (4-1) startede han på bænken, han skulle spares. I alle de andre 30 kampe spillede han fast på højrekamten, hvor han tryllede med sit venstreben og skarpe driblinger. Med 10 mål var hans sæsonens topscorer for B.93.
I sæsonen 2021/22 spillede Jeppe, igen som den eneste, alle sæsonens 34 kampe, og de 30 kampe var som indestarter. Han scorede 12 mål, det samme gjorde Souiheib Dhaflaoui, men Oliver Carrara blev topscorer med 14 mål.
I efteråret 2022 spillede Jeppe alle 16 kampe. Det betyder, at Jeppe har spillet 92 kampe i træk, ganske imponerende. Han var med 22-10-2019 på udebane mod Frem (1-0, Daniel Stückler), og har været med siden.
27. november 2022 / Palle ’Banks’ Jørgensen