Vælg en side

Spiller og cheftræner glæder sig over underskrivelse.

 

B.93 har forlænget kontrakten med teknisk stærke Jeppe Erenbjerg, så den nu løber til 31. december 2022.

Jeppe Erenbjerg er født 29. april 2000 har været ungdomsspiller i B.93 siden han var 10 år. Han er et stort talent , meget teknisk og driblestærk. Han debuterede på 1. holdet mod Skovhoved (28. oktober 2017) i udekampen på Gentofte Stadion . Jeppe er dags dato noteret for 27 kampe og 5 mål på divisionsholdet.

Vi fik disse udtalelser fra cheftræner Thomas Nørgaard og Jeppe:

Thomas Nørgaard

– Vi har store forhåbninger til Jeppe i trænerteamet, så jeg er glad for klubben har kunne forlænge med ham.

– Jeppe har udviklet sig med stor fart gennem den sidste periode, og jeg har stor tro til hans evner og vilje til at blive endnu bedre – dette til fordel for alle parter.

Jeppe Erenbjerg

– Jeg er meget glad og stolt over at forlænge min kontrakt med B.93.

– Jeg glæder mig til at fortsætte endnu to år med den klub som har stået mig nær siden jeg var helt lille, så for mig er det her en rigtig speciel dag.

 

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Christian Midtgaard.