Sæsonen er faktisk ikke slut for B.93 Q, men året er ved at løbe ud. Her taler Claus Vandborg med cheftræneren.
Som de fleste ved stoppede sæsonen før tid, da en vis virus lagde forhindringer i vejen for spil resten af året. Nu kan vi måske skimte et fodboldliv – som ikke er så ramt af den dumme Covid19 – fremadrettet.
Vi bad kvinderens cheftræner, om at give sin vinkel på det fodbold, som blev spillet i efteråret, og vi startede med at spørge om truppens temperatur:
Rasmus Good
– Efteråret har været præget af udskiftninger i truppen, vi tilførte fire spillere udefra og en del spillere forlod, vi forfremmede Ida Tommerup, Viktoria Einsbor, Louise Tscherning og Frederikke Troldborg fra U18, hvor Troldborg er den eneste som ikke har alderen til U18 fodbold mere.
– Udover udskiftning i truppen har vi også lavet nogle markante kulturændringer, mest af alt i træningsmetodikken, hvor vi kommer med en mere portugisisk og spansk tilgang til træningen, den fysiske periodisering er ligeledes markant anderledes end hvad de har været vant til, både hvad angår belastning, styrketræning, agility og opvarmning, så der er jo en tilvænningsperiode, når man laver så radikalt om i måden de træner på og måden de skal tænke på i det daglige.
I har udvidet træner/leder-staben?
– Vi har været meget heldige at få en stor trænerstab efterhånden. Vi startede med at være mig selv, Lauritz Smed, Frank Petersen og Pelin Bal. Siden har vi været modige og blevet first movere på både analyse stab ved at ansætte Aske Smed og arbejde med meditation og yoga struktureret, ved at ansætte Natacha Amelung.
– Jeg drømte om en analytiker ved sæsonstart, men jeg troede faktisk ikke at vi ville finde en så tidligt i forløbet. At Aske er kommet ind, har gjort det muligt for os at filme alle træninger også, samt at have ham med på banen og lave player cam, hvor han fokuserer på en enkelt spiller i et spil eller en øvelse, hvor vi kan gå meget i dybden med alt fra sparketeknik, løbeteknik, individuelle bevægelser i den holdtaktiske og gruppetaktiske kontekst. Det har været et godt løft til miljøet fra dag 1.
– Natacha Amelung var nærmest en tilfældighed, men da vi fik kontakt formede stillingen sig meget hurtigt og det er et område hvor pigerne kommer til at opleve en kæmpe værdi. Igennem meditation og yoga arbejder vi med stress håndtering, visualisering og indre dialog, hvor vi ikke kun har fokus på at optimere deres præstationsevne, men også at give dem bedre forudsætninger personligt og på et menneskeligt plan udenfor banen og udenfor fodbolden.
– Til stillingen som assistenttræner har vi fået Derk Droze ind, som har erfaring fra Champions League fra dengang FC Nordsjælland var med der på herresiden, så det er jo en meget værdifuld erfaring og han har været en fantastisk signing for pigerne og miljøet.
– Denne størrelse på staben har gjort det muligt at arbejde helt individuelt i holdtræningen og i små grupper, alt efter holdet og den enkelte spillers behov. Det gør at spillerne får en masse opmærksomhed hver især, de føler sig set på godt og ondt, de kan aldrig gemme sig i en træning, hvilket har gjort at gruppen har udviklet sig meget hurtigt individuelt og som hold.
I er ved at vænne spillerne til en ny stil?
– Da vi startede vidste vi godt at det ville tage omkring to måneder, før de ville føle sig trygge i træningsmetodikken og det basale i spillestilen. Siden da har vi lige så stille lagt på hver dag.
– Resultatmæssigt er det gået fint, vi slutter på 1. pladsen som ubesejret i 1. divisionens puljespil og nu mangler vi tre kampe i oprykningsspillet, som corona desværre satte en stopper for, men for os er det måske endnu bedre at sæsonen blev sat på pause, da vi fik muligheden for at få profiler tilbage fra skader, vi har kunnet forstærke os med Natasha Shirazi, Freja Läthenmaaki og Sarah Jankovska. Tre spillere som har bevist sig på Kvindeliga niveau og sidstnævnte har to A-landsholdskampe for Danmark, så vi glæder os rigtig meget til at spille kampe igen.
Mener du at der har været en udvikling i truppen?
– Jeg er meget glad for måden vi sluttede sæsonen på spillemæssigt. Pigerne spillede virkelig flot i sidste kamp mod HG, der kunne man virkelig se hvor vi er på vej hen. Vi spillede kampen uden 3-4 af de normale startere, hvilket fortæller rigtig meget om kvaliteten i hele truppen.
– Det eneste vi manglede var at score et mål mere, for at gøre oplevelsen komplet. Siden corona satte sæsonen på pause, har pigerne trænet virkelig godt, de har lært meget og fået lov til at fordybe sig meget i deres individuelle udvikling indenfor holdkonteksten, så truppen har været meget ærgerlige over ikke at spille kampe i den periode, netop fordi vi trænede så godt.
I fik bank, da I mødte et højere rangeret hold!?!
– Pokalkampen mod Brøndby var den mest værdifulde kamp hele sæsonen, sammen de to seneste kampe mod Sundby, fordi i Brøndby kampen kan vi tydeligt se hvad vi mangler for at være på et Kvindeliga niveau, mens Sundby kampene er prototyperne på de hold som vi kan møde i Kvalifikationsligaen, hvis vi er gode nok til at nå dertil i denne sæson: Meget fysisk stærke, vil gerne kæmpe med en masse dueller og fight, er dygtige på standardsituationer.
– Vores gennemsnitsalder har ligget på 19 år i oprykningsspillet, så for mange af spillerne er dette deres første eller andet år som senior spiller.
Har du noget, som du vil lukke denne snak med?
– Det spændende ved dette job er at vi skal vænne størstedelen af dem til seniorfodbold, hæve deres fodboldalder meget hurtigt, udvikle dem som mennesker og lære dem hvordan man vinder. Alt sammen skal gå meget meget stærkt og det er meget udfordrende, men utrolig fedt at være en del af.
– Den største glæde ved jobbet er når man kan se og mærke at man virkelig hjælper dem og de udvikler sig en lille smule hver dag.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Claus Vandborg.