Til hjemmekampen mod Bk. Frem var loungen på ny bugnende fuld med 75 gæster. Patrick Mtiliga fortalte om sin B.93 tid og Ludv. Bjørns Vinhandel bød på vinsmagning.
Der er kommet godt skub i event kalenderen i loungen på Østerbro Stadion, hvor der tra gange i løbet af sæsonen bliver afholdt stærke oplæg til B.93 kampene, hvor Kasper Steenbach interviewer en (tidligere) B.93 profil.
Tidligere har Niclas Jensen og Mathias Zanka Jørgensen været på besøg i den varme stol.
Denne fredag aften hjemme mod Bk. Frem var en magisk aften med hele 1.931 tilskuere og en stemning, der ikke er set på Østerbro Stadion i mange, mange år.
Og i loungen blev der varmet godt op, da Kasper Steenbach havde besøg af den tidligere B.93 spiller og B.93 sportsdirektør Patrick Mtiliga.
Klubbens mangeårige samarbejdspartner Ludv. Bjørns Vinhandel stod for udskænkningen, som cheftræner Kim Engstrøm var forbi og inspicere inden kampstart.
Billeder fra arrangementet