Vælg en side

Talentfulde Solveig Venset har været omkring holdet et stykke tid og er noteret for to kampe på 1. Kvindesenior. Nu bliver hun er permanent del af truppen.

Cheftræneren og hovedpersonen selv kommenterer oprykningen.

Cheftræner Rasmus Good udtaler

– Solveig er en spiller vi glæder os meget til at få op i truppen. Hun spiller i et meget højt tempo og har rigtig mange max aktioner i en kamp, hvilket passer perfekt til vores udtryk.

– Vi har haft hende undervejs i lang tid nu og vidst at vi ville have hende op i lang tid nu, men fysisk var der nogle ting som skulle på plads, før vi kunne tage det skridt. Det kan vi nu.

– Hun kommer til at bidrage meget med hendes aggressive pres, hendes 1v1 situationer og hendes dybdeløb.

– Vi håber på at kunne forbedre hendes løb i feltet og de kampafgørende aktioner hos hende. Får vi det på plads, så kan hun nå rigtig langt.

Solveig Venset udtaler

– Jeg syntes det er rigtig fedt at blive rykket op. Det er et mål jeg satte mig for et godt stykke tid siden, så det er selfølgelig rigtig dejligt at have opnået det.

– Jeg er spændt på at komme helt ind i det her seniormiljø, for selvom jeg har fået det at mærke via optræning, ved jeg at det vil blive udfordrende og lærerigt.

– Jeg har er rigtig godt indtryk af både holdet og miljøet. Jeg synes det virker som om at mange seniorspillere har gode relationer til hinanden. I optræningen har jeg følt mig velkommen, stemningen virker god, men samtidigt seriøs.

– Selve udviklingsmiljøet synes jeg også virker rigtig godt. Hele trænerstaben om holdet virker enormt spændende og engagerede, hvilket betyder meget for mig.

– Derudover synes jeg også at der er fokus på den enkelte spillere, hvilket jeg mener har stor betydning for ens udvikling. Jeg føler stadig jeg har meget at lære endnu, så det er rart også at kunne hente hjælp derfra.

– Jeg håber selvfølgelig at falde godt til i truppen og at kunne bygge på mine fokuspunkter. Jeg håber selvfølgelig også at få noget spilletid og dermed også ekstra meget erfaring.

– Jeg forventer at springet fra U18 til senior bliver svært, men også meget lærerigt.

Solveig får nr. 23. Se stats og spillerkarriere på hendes spillerprofil side og kom tættere på Solveig i 93’eren interviewet fra 25. januar 2022.

Topfoto af Solveig Venset til træning med 1. Kvindesenior: Rasmus Lykke fra LokalUpdate.dk.